Blandet påskestart 3 points i 3 kampe – 5 gærder for 17 til Amjad KhanLørdag d. 26. april 2025 kl. 11:16 af Henrik Pfaff |
Et særdeles ændret førstehold uden sidste års træner og uden 3 af sidste års spillere, men med come back af Amjad Khan og ny anfører i form af Jonas Henriksen fik en blandet forårsstart i T 20 turneringen. Hvad vi havde regnet for den nemmeste af de to modstanderhold
Glostrup viste sig på en flot og forholdsvis varm forårsdag i Glostrup at være
den sværeste. Glostrup har fået tilgang af en kvalitetspiller Sebastian Heath fra
New Zealand, der efter sigende er et emne for det danske landshold, samt to af
de bedste fra nedrykkede Albertslund. ![]() Fra Skærtorsdag i Glostrup. Wahab i sving. Fire dage senere var der kommet blade på træerne ![]() Interessant førstehold. De to yderst til højre Amjad Khan og Dennis Zachariasson runder de 95 tilsammen, men det kan man ikke se på dem. Man kunne ikke se det på deres kastning og markspil, hvor vi startede på en hurtig bane med at lave 160/2 (Wahab Hashmi 72, Mads Henriksen 35 og Musa Mahmood 33). Men fra første bold gik Glostrup efter vores kastning, første gærde faldt ved 56, men først i 4. over og Glostrup fortsatte tempoet og passerede for 4 gærder med en over i behold. Jonas Henriksen 2/24. Det var særlig vores spinnere, der fik ”bank”, de kostede på 7 overe 70 points. Vejret og lykken vendte Vejret havde ændret sig totalt til 2. påskedags hjemmekamp mod Ishøj. Det havde regent stort set hele dagen før, banen tung og langhåret, koldt og blæsende. V blev sendt først til gærdet under våde forhold, hvor pointene ikke kom nemt. Under de forhold gik det lidt trægt i begyndelsen, men efterhånden som banen tørrede op og Wahab Hashmi kom i svingninger hjalp det. Musa Mahmood (33på 36 bolde) faldt i tiende over ved totalen 71, Wahab (72 på 49 bolde) faldt i over nr. 16. Mads Henriksen kom i svingninger med 35x på 26 bolde og vi endte med 137/2. Musa Mahmood åbner mod Ishøj Vores tidligere medlem Atta Ullah hjælper Wahab Hashmi ud af hans forstrækning Ihukommende Glostrups jagt var det ikke en overbevisende total, men da vi havde fået hul i form af Ishøjs to nye, de omvandrende Lucky Malik, sidste klub KB og Aftab Ahmed, sidste klub Skanderborg kom Ishøj mere og mere bagud. Med defensive markopstillinger og klog kastning af Said Alam (1/16 på 4 overe) blev det mest til enere. Jonas greb den !! I de sidste 3-4 overe skulle Ishøjscore omkring 12-13 i snit og det var lige sagen for Englands tidligere testspiller, nuværende advokat Amjad Khan, der trods sine 45 år nok ikke er så hurtig som i tidligere tider, men til gengæld kan bruge hovedet, når han kaster. I sidste over hjalp markspillerne ham med gode greb til 3 gærder og i alt endte han med 5/17 på sine 4 overe. Forespurgt, hvornår han sidst havde taget fem gærder, blev vi svar skyldig. Amjad hygger sig i omklædningsrummet med drengene” efter sine 5/17 mod Ishøj Tobys store dag Det var mildt sagt et alternativt 2. hold vil stillede op med i Albertslund Langfredag mod nedrykkerne fra elitedivisionen, der har mistet en del spillere til Glostrup. Vores seniorstamme havde mange gode undskyldninger for fraværet, skader, ferie og den bedste kom fra vores hjemvendte Sahadat Riaz, der skulle føde – ja måske ikke ham, men han skulle overvære konens smerter. Albertslund startede med 153/8. Flot kastning af drengespiller Senuja Withannacchi (2/17 på 4 overe) og hans drengekollega Waleed Asmat (4/20 på 4 overe). Waleed drog nytte af en stiv modvind, så gærdespillerne endte med at slå bolden op i luften, når bolden kom langsommere ned til dem end ventet Selv Toby Adams, der ellers ikke just er kendt for sin kastning, hjalp til med 2/28. Modstanderes score på 153/8 forekom dog svær. Vi kom længere og længere bagud, men pludselig eksploderede Toby Adams med 4 firere i en over og da vi så samtidigt fik 6 points ekstra, fordi Albertslund havde været for længe om det, var kravet 6 points i sidste over for at vinde. Det blev kun til 5, så en tie. Toby Adams 75, Senuja Withannachhi 26 ud af vores 153/8. Toby Adams havde en ekstra god dag med battet Kommende weekend Der er to Øst-Vest T 20 kampe på Svanholm Park lørdag kl. 11.00, hvor 2. holdet spiller ude mod Ishøj II. Søndag spiller 1. holdet t 20 kamp ude mod AB |