Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Dobbeltcentury og 2. gærderekord – 1. hold på vej mod 1.plads i elitedivisionen T 20 slutspil kommende weekend i Glostrup.

Tirsdag d. 24. juni 2025 kl. 08:52 af Henrik Pfaff

På en pragtfuld sommerdag, hurtig bane og med AB som modstander i elitedivisionen blev der ændret godt i toppen af listen over de store præstationer. Kampen gav en sejr på ikke mindre end 367 points.

Vi åbnede med Wahab Hashmi (38) og Musa Mahmood. Wahab faldt i 16. over ved totalen 92 og herefter kom der fyrværkeri mellem Musa og Mads Henriksen. De fortsatte indtil d. 41. over og præsterede her en gærdestand på 230 points (på altså 26 overe). Vi endte med at score 445/4 på de 50 overe.



Mads i svingninger på vej mod sit 8. century

De to herrer stod på 99 samtidigt

og scorede 100 med en bolds mellemrum

De to herrer nåede 100 med en bolds mellemrum. Gratulerer, gratulerer.



Musa hyldes for sit første dobbeltcentury


Dobbeltcentury Musa Mahmood og Mads Henriksen


Vores rigsstatistiker Morten Petersson fortæller:

2. gærdestanden mellem Musa Mahmood og Mads Henriksen på 230 points var ny rekord for første senior. Den tidligere lød på 226 points, sat af Jesper Holme og Hans Jensen i 1989 scoret mod et udvalgt hold i 1989 under Durhamturene.

Så var der følgende “tæt på rekorder” :

445 for 4 gærder var den næsthøjeste innings i Svanholms historie. Kun overgået af sidste års 479 for 4 i Elitedivisionen mod Glostrup.

Sejren i dag blev på 367 points. Næsthøjest sejr, kun overgået af kampen i fjor mod Glostrup der lød på 430 points.

Musa Mahmoods ’s 212 not out er det 5’te dobbeltcentury for Svanholm, og det tredje højeste på 1. Holdet.

Det var Musa’s 10. Century for Svanholm og hans første dobbeltcentury.

Mads Henriksens 128 var hans 8. century for Svanholm.

Det var 27. gang vi lavede to centuries i samme kamp.

Musa Mahmoods 212x var scoret på 165 bolde, Mads Henriksen scorede sine på 73 bolde.

Efter den omgang foldede AB sammen med 78 points Harris Raswan med sine legspinnere 3/12, Moez Raza 2/20, Abdullah Mahmood 2/19 og Said Alam 2/15.


Hurtig afgørelse blandt svanelort

Søndagen:

Man skal glæde sig over naturen, men ligefrem at spille cricket på en bane, hvor svanerne i stort tal efterlader deres afføring, er nok for meget natur til at man kan fornøje sig over det.

Soraneren vandt lodtrækningen på deres ege svanetoilet og gik klogeligt til gærdet. Der blev kastet alternativt og selv Musa Mahmood fik 5 overe (1/16). Debutanten Senuja Withannnacchi fik også sine 5 overe, dog uden gærder. Dem sørgede Mads Henriksen (2/9), Moeez Raza (2/12) og Said Alam (2/6) for

Soranernes 92 blev overgået af os på 12 overe for 3 gærder. Den alternative åbner Abdullah Mahmood 49.


I spidsen og formentlig vinder

Resultaterne – efter KB’s sejr over Ishøj – betyder, at medmindre der sker helt utænkelige ting i den sidste kamp mod Ishøj, som vi kan tåle at tabe endog temmelig stort , er vi som eneste ubesejrede vinder af elitedivisionen og kan gå ind i slutspillet med 3 turneringspoints, nr. 2 får 2 points og nr. 3 et points.


Skidt da for 2 holdet

Som sædvanlig må man desværre sige manglede 1. holdet adskillige bærende spillere i kampen mod Ishøj 2. Det var særlig slemt hvad angår kastningen og markspillet. Således blev Ishøjs century-scorer Musa Malik droppet stort i starten af hans halvleg. Ishøj scorede 366/6 (Saif Alam 3/49, Abid Sana 2/65).

Opmuntringen under gærdespillet var drengespiller Koushik Kumars hidtil største seniorscore med 46, Atif Jamal lavede 35 ud af totalen på 185 .


Koushik Kumar scorede dagen forinden 54 not out i en drengekamp mod KB som vi tabte med et point


T 20 slutspil i Glostrup

Næste weekend byder på T 20 slutspil i Glostrup. Om lørdagen møder KB først Glostrup, hvorefter vi spiller mod Skanderborg i semifinalerne. Finaler søndag.