Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Det kunne ikke være mere lige ved – og næsten. En gammel støvet og aldrig tidligere brugt bestemmelse afgjorde drenge- DM-finale

Torsdag d. 26. september 2024 kl. 08:55 af Henrik Pfaff

Det skulle ikke blive i 2024, at vi fik et dansk ungdomsmesterskab, men drengenes finale var så tæt på en gevinst, som det overhovedet kan lade sig gøre uden man får guldet . Uafgjort med samme antal gærdefald endte kampen med. Hvis du vil vide mere om, hvorfor KB så stod med guldmedaljerne til sidst, så læs videre her.

I dejligt og varmt sensommervejr vandt vi lodtrækningen og gik først til gærdet i 25 overes kampen. Vores nye mand Isa Naveed var forfremmet til åbner og stabiliserede efter første gærde faldt ved 7.

Isa blev grebet ud i 11 over, da han havde lavet 27 og haft en 3 gærdestand sammen med Kousik Kumar (19), der bragte os på 54.

Vi endte med 144/5 efter at Quasim Ali Idris havde vist sin slagkraft med 36 på 34 bolde og Senuja Witannacchi havde produceret 29 not out. De to havde sammen en gærdestand på 68.


Quasim Idris i sekserforsøg mod KB

Senuja Withanhacchi i et sekserforsøg

Musa Raja lavede weekendens højeste score


KB var bagud i begyndelsen, men hentede ind på vejen. Da sidste over skulle begynde, manglede holdet 7 point for uafgjort og det lykkedes på sidste bold.

Så nu vart kampen endt som en ægte uafgjort. Begge holde havde scoret 144 points for fem fald.

Efter megen panik, hvor ingen kendte en løsning på den sag, blev der fundet en yderst støvet for formentlig aldrig tidligere brugt regel i turneringsreglementet, der løste problemet ved at fastslå, at man i en sådan situation skal gå en over tilbage og se, hvem dr havde scoret flest points ved starten af den over - og det havde KB.

Men en flot spillet finale af begge hold – trist, at den skulle have en vinder.


Sølvvinderne

Bagest fra venstre: Said Alam, træner, Quasim Idris, Shayan Mohammed, Musa Raja (anf), Azaan Shabbir, Isa Naveed, Ibrahim Anwar (keeper), Musa Mahmood, træner. Kousik Kumar, Senuja Withannacchi, Atta Raja, Nikkelan Sakthivel


Semifinale

Semifinalen om lørdagen mod det kombinerede hold fra Glostrup/Albertslund viste, at der er flere spillere på det hold, der kan slå fra sig. Anføreren Musa Raja viste overraskende slagkraft i en luftig halvleg på 50 på 44 bolde (det er maksimum for, hvad man må lave i drenge og lilleputkampe) og Quasim Idris var også ovenpå kastningen med 31 på 34 bolde. Vi endte med 143/5. Glostrup/Albertslund nøjedes med 102/6, Musa Raja også bedste kaster med 2/11.



Nikkalan Sakthivel kaster

Markspillerne er klar til angreb

Var han ude


Næste uge

Sæsonens absolut sidste krampetrækning foregår på lørdag, hvor der er afsluttende miniputstævne på Svanholm Park