Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Guld til U15 ved Inde-DM, bronze til U 18 og U 13

Torsdag d. 27. marts 2025 kl. 08:00 af Henrik Pfaff

For 52 gang afholdtes Inde-DM for ungdom – denne gang i AB-hallerne, hvor det første Inde-DM også blev afholdt. Igennem årene har 26 klubber sat sig på medaljerne.


Når man giver 1-2-3-4 points for placeringerne har vi mere end dobbelt så mange points som nærmeste konkurrent og det varer mange år, før vores nærmeste konkurrent nu om stunder KB kommer i nærheden. De jyske klubber var godt med i de første mange år, men er desværre helt ude nu. Dog er der nu begyndt cricket for de yngste i Midtjylland.

Vi tager rækkerne en for en

U 18 - rækken

Vi var favoritter efter sejr i den indledende turnering, hvor Ishøj ikke imponerede. Men Ishøj startede med solide 118 i første kamp og da vores top-tre hovedløst lod sig løbe ud indenfor de første 10-15 points var det slag overstået. Ikke imponerende, når man så Ishøjs hold.

I den formodede finale fik vi vores sidste to løbet ud på de to sidste bolde, da holdet manglede et point mod KB. Hvis juniorerne skulle have vundet rækken, skulle de dog have slået KB stort. Det var nogenlunde ligesom sidste år – bare med KB i vinderrollen

Så guld KB, sølv Ishøj og bronze Svanholm.


Hashim Rasul batter. Efter en mere end et års pause på grund af en skade er han vendt tilbage

U 18

Stående bagest fra venstre: Ammar Anwar, Mustakim Aslam (anf), Hashim Rasul, Koushik Kumar. 

Knælende fra venstre: Senuja Witannachchi, Saif Alam, Awais Alam


Resultaterne:

Ishøj 118/5 over Svanholm 79/5

KB 142/3 over Ishøj 89/5

KB 110/4 (Koushik Kumar 2/25) over Svanholm 109/5 (Hashim Rasul 20x, Mustakim Aslam 30x, Ammar Anwar 20x)

Slutstilling

KB 2 kampe 4 points
Ishøj 2 kampe 2 points
Svanholm 2 kampe 0 points


U 15-rækken

Ligesom sidste år spiller drengene nu om stunder med den hårde læderbold. Det viser den større bredde, der er nu om stunder. Tidligere brugtes den blødere gummibold, men nu om stunder er holdene så brede, at de har teknik og størrelse til at spille med den hårde – og hvis ikke, så kan de bruge udstyr.

Også her havde vi vundet den indledende turnering, men her levede vi op til favoritværdigheden.

KB og Svanholm var aldrig i fare mod Glostrup og Fredensborg, så finale til sidst mellem de to ubesejrede og bronzekamp mellem taberne.

I topkampen gik det helt galt for KB’s kastere i de sidste overe efter længe at have holdt Svanholm rimeligt nede.

Med ”man of the final” Koushik Kumar (36x) i spidsen præsterede Svanholm indledningsvist 152/2.Det kom KB ikke i nærheden af og endte all out for 116. Koushik mistede ikke sit gærde under nogen af kampene og scorede kontant over 20.

For samtlige kampe i U 15 rækken gjaldt det, at kasterne havde problemer med at styre den hårde bold. KB leverede 32 ekstra i finalen, Svanholm 33 – knap så imponerende. En undtagelse – vores Nikkelan Sakthivel holdt kontant længde og retning og dæmpede scoringen, hver gang han kom til. Også ros til et andet af de mere ubeskrevne blade Ibrahim Anwar, der ydede en særdeles eftertænksom indsats i alle kampe er virkelig ved at udvikle sig til et solidt kort også som keeper.


Senuja batter i drengekampen

Kousik batter mod Fredensborgs U 15

U 15

Stående bagest fra venstre; Musa Mahmood (Træner), Koushik Kumar, Waled Asmat, Idris Alam, Abdullah Mahmood (træner)

.Knælende fra venstre: Ibrahim Anwar, Ibrahim Sakthivel, Senuja Witahannacchi, Musa Raja (anf).


Anfører Musa Raja modtager medalje for U 15

Man of the final Kousik Kumar får en erindringsmedalje for alle sine flotter scorer under U 15 kampene


Resultaterne

KB 152/4 over Glostrup 47/5.

Svanholm145/4 (Koushik Kumar 26x, Waled Asmat 20, Ibrahim Anwar 29x) over Fredensborg 83/5 (Senuja Witahnnacchi 2/12).

KB 79/1 over Fredensborg 78/5

Svanholm 105/2 (Koushik Kumar25x, Waled 22x, Senuja Withannacchi 20x) over Glostrup 102/5

Fredensborg 120/5 over Glostrup 93/5.

Svanholm 152/4 (Koushik Kumar 26x, Senuja Withannacchi 22x, Ibrahim Anwar 22x) over KB 116/5

Slutstilling

Svanholm 3 kampe 6 points

KB 3 kampe 4 points

Fredensborg 3 kampe 2 points

Glostrup 3 kampe 0 points


U 13 rækken

Vores U 13 klarede sig langt over forventning. De kom med på det yderste mandat, men sikrede sig ikke blot en bronzemedalje, men var også tæt på sølv. Holdet battede bredt. Således fik Ishan og Musa holdet op på en pæn score mod Glostrup, selvom de battede som nr. 5 og 6.

I kampen om 2. pladsen skulle Fredensborg langt hen i sidste over for at slå os.

Så virkelig en flot indsats fra vores yngste.


Svanholms U 13 batter mod KB

U 13

Fra venstre stående: Abbas Hussain, Umar, Hassan, Attah Raja (anfører),Ibrahim Janjua, Abdullah Mahmood (Træner)

Venstre foran knælende: Advik Jha,Musa Hussain, Ishan Monugala, Hadi Shah.


Resultaterne

Svanholm 119/5 (Ishan 31x, Musa 24x) over Glostrup 28/6 (Musa 2/8

KB 146/0 over Fredensborg 72/6

Fredensborg 92/4 over Glostrup 91

Fredensborg 103/3 (Umar 2/39) over Svanholm 102/6 (Abbas 20x)

KB 77/0 over Glostrup 73/6

Fredensborg 92/5 over Glostrup 91/6

KB 120/5 (Attha 2/39) over Svanholm 80/6 (Umar 20x, Attha 21)

Slutstilling

KB 3 kampe 6 points

Fredensborg 3 kampe 4 points

Svanholm 3 kampe 2 points

Glostrup 3 kampe 0 points