Maidencentury til Abdullah – vellykket weekendTirsdag d. 13. maj 2025 kl. 09:38 af Henrik Pfaff |
Er der nogen, der har fortjent et century, så er det Abdullah Mahmood, der er en særdeles seriøst og kompetent cricketer, men som altid har været regnet mere som spinbowler og strålende markspiller. Men i lørdags lykkedes det og det endog i en presset situation Vi var to nede mod Skanderborg
for 17, Musa Mahmood løftede på første bold til mid off, Mads Henriksen grebet
af bowleren, holdet battede ikke bredt, da Jonas var skadet, men Abdullah og
Wahab Hashmi (generelt glimrende i år) hævede sammen til 183/4, scoret på 30
overe, skønt starten var langsom. Da Wahab (75) var ude fortsatte Said Alam (25) med Abdullah og derefter en hvirvelvindshalvleg (43 på 27 bolde) af Moeez Raza. Vi endte med totalen 256/5 og Abdullah kunne modtage stormende hyldest, da han ubesejret kunne forlade valpladsen med et chancefrit century på 107 not out scoret på 126 bolde. Elegance fra Abdullah Abdullah Mahmood modtaget folkets hyldest for sine 100 Debutant Aftab Ahmed som dyden i midten til venstre Allan From, til højre Søren Henriksen Moeez i attack Glimrende bowling af juniorspiller Mustakim Aslam gjorde det af med Skanderborgs toer og treer, Said Alam bowlede Skanderborgs dangerman Nicolai Damgård og Skanderborg endte med 179. Debut til træner og ex landsholdsspiller (for mange år siden ) Aftab Ahmed og næsten debut til Zaaid Sethi, der også tog et gærde. Mustakim Aslam 2/19 på 7 overe, Abdullah 2/26 og Said Alam 2/32. Tumbling catch af Wahab, kaster Abdullah, offer Suria Anand Moeez får gevinst Anfører Abid Sanas bedrift 2. holdet spillede mod Husum, der startede med 212/9. Det så svært ud en overgang, men drengespiller Koushik Kumar ryddede op, da det så truende ud og endte med flotte 3/27 på 8 overe. James Fenwick 2/33. Uden Toby Adams og med James Moniz kastet på 3 bold, så det svært ud. Men Koushiks drengemakker Senuja Withannacchi imponerede med 31 som treer, Mustakim Aslam spillede en koncentreret halvleg på 34, Isa Malik kom i gang med 32, men det så svært ud, da vi manglede små 50 med små 7 overe igen med 7 nede. På det tidspunkt overtog anfører Abid Sana totalt styringen og med 46 not out på 43 bolde styrede han os i havn sammen med tiende gærdet James Fenwick med halvanden over igen. Imponerende. Fem af holdet kom fra ungdomsafdelingen og de bidrog alle væsentligt. To drengespllere Koushik og Senuja producerer i toppen for 2. holdet Abid Sana, udmattet helt for 2. holdet efter hans bedrift
Sahadat Riaz og Zeshan Khan vendte tilbage Efter mange års fravær vendte Sahadat Riaz tilbage til Svanholm – lidt sent i år på grund af fødsel. Zeshan Khan også med igen, da 3. holdet startede med 212/7 mod Nørrebro II, men det var drengespiller Shayan Mohammed, der topscorede dagen forinden i en drengekamp mod KB med 44 , der dominerede festlighederne med 56 ud af 212/7, Sahadat Riaz 32, Zeshan Khan 24). Delicate cut fra ungdomsleder Raja Khan i 3., holdskampen Nørrebro ude for 148, Nikkelan Sakthivel 3/12, Waled Asmat 2/13. Drengene med neutral dommer. DCF har forfremmet drenge- og juniorrækkerne til en 30 overs turnering og der er nu neutral dommer på betalt af DCF og der spilles med to bolde. Vores drengekamp mod KB var også af en så god kvalitet, at den fortjente en neutral dommer. KB 162/8 (Koushik Kumar 3/30, Senuja Withannacchi 3/12). Vi passerede for 5 på 28 overe, Shayan topscorede som ovenfor nævnt med 44, 37 til Senuja og 36 til Waled Asmat. Shayan Mohammed scorede tilsammen 100 på to dage for drengene og 3. holdet Kommende uge. Torsdag og fredag spiller Danmark A og Finland A 4 T 20 kampe på Svanholm Park, lørdag er det Øst-Vest på græspitchen og søndag spiller 2. holdet T 20 mod Glostrup hjemme. 3. holdet skal lørdag en tur til Holbæk og møde Nordvest, mens 2. holdet søndag spiller ude mod KB II |