En forholdsvis sikker, to sidstebolds-afgørelserOnsdag d. 14. august 2024 kl. 19:00 af Henrik Pfaff |
En begivenhedsrig weekend havde sine vigtigste momenter på Ishøjs bane, som KB har lånt, mens klubbens egen bane er under renovering. Pitchen var svær. Ikke farlig som tidligere på sæsonen, men bolden holdt lavt hele tiden i den ene ende og højt i den anden. Det krævede disciplin at overleve. Vi mistede Musa Mahmood ved 27, Hamid Shah gav en chance til
mid off, som blev droppet, da han havde en 10-15 stykker og var derefter som
den eneste på banen offensiv med 3 firere og 3 seksere, før han faldt med 56
(60 bolde) i 28 over ved totalen 118. Firer Hamid (fotos fra KB-kamp Peter Power) Jonas kan lide at være ”omvendt” Forinden havde vi mistet Wahab Hashmi (15) og Brian Chari (23). Da Mads og Jonas (21) var ude (129/6) kunne det gå begge veje, men Abdullah Mahmood (29 på 50 bolde) spillede en for ham helt usædvanlig sammenbidt halvleg og fik hjælp af Said Alam (22 på 42 bole) og til sidst Moeez Raza til at hæve totalen til 189/8. KBerne havde lige så store problemer som os på pitchen, hvor de længe blev holdt i et jerngreb. Således spandt Hamid Shah 8 overe (2/7) og Moeez Raza kostede 1 for 8 på 5 overe. Toqeer Ahmed ryddede op i halen (3/19 og KB ude for 118. Ehshan – Ups de kan jo smutte
To neglebidere Et svækket andethold havde også sine problemer dagen inden på Ishøjs pitch mod Ishøj II, hvor holdet holdt sig inde i 46 overe, men kun producerede 125. Mustakim Aslam og Zishan Shah begge 24. Den ældre brugte dog 17 bolde mere end den yngre, mens alderspræsidenten Arum Kumar brugte 51 bolde til 16 points. 125 er ikke meget og anfører James Moniz viste sit mod ved at sætte legspinner Harris Rawan tidligt på. Harris havde en af sine gode dage og var afgørende ved at tage 5 gærder for 37 på 10 overe. Ishøj mistede dog først sit ottende gærde ved 110, sit niende ved 116, førend Ali Akhtar, der havde battet i 127 bolde (og scoret 41 blev grev grebet af Neeraj Desai, da anføreren muligvis i desperation havde sat Zishan Shah på (1/6 på 3 overe). På det tidspunkt havde Ishøj 123 – eller 2 for lidt. Det var lige så spændende søndag på Svanholm Park, hvor Ishøj III først scorede 203/7. Senuja Withanachchi, der kaster offspinnere, 4/27. Flot spil af junior Ammar Anwar (52), Mustakim Aslam slaskede 30 på 16 bolde, mens Senja også gjorde det ved gærdet (33 på 34 bolde), men vi endte med 201/8 eller 2 for lidt. Fotografen for hurtig. Anjum Shabbir kastes ud på denne bold under 3. holdskampen Lille mand stort stød. Ammar Anwar i aktion Endnu mindre mand. Senuja i nærheden af en sekser Shit happens, når det skal gå stærkt. Raja Asad Ullah Khan kastes ud Skønne spildte kræfter, men var bolden blevet ramt havde vi vundet Næste uge Førsteholdet spiller hjemme søndag mod Ishøj, 2. holdet topopgør mod Køge lørdag og 3. holdet T 20 ude mod Bella II |