Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Det danske mesterskab og 1. div. hjemme to spillerunder før tid

Torsdag d. 5. september 2024 kl. 08:53 af Henrik Pfaff

Skanderborgs indledende 236//8 kunne se frygtindgydende ud i vores hjemmekamp mod jyderne, der på grund af KB’s samtidige nederlag i Ishøj (her blev man færdigt ret tidligt) kunne skaffe os et DM i tilfælde af sejr.

Deres centuryscorer Taranjet Singh (Monty) havde det tilsyneladende meget nemt mod vores kastere. Især var den fra Guernsey lige hjemvendte Toqeer Ahmad usædvanlig løs i betrækket og Monty kunne lave sine 106 på 108 bolde, førend Jonas Henriksen fik medhold i en ben for appel. Da havde jydern180/2 etter 35 overe.



Mads Henriksen ballet


Jonas kan også stå næsten på tå


Dommeren lod sig ikke bevæge af denne appel fra Ehshan


Musa Mahmood griber en skier


Men man strammede vise legemsdele, da vi omsider også fik hans makker Anders Bylov (54) takket være en Toqeer, der edelig fandt længde og retning, da han fik sit andet ”spell”. Han endte med respektable 4/50, da Skanderborg sluttede med 236/8. Ehshan Karimi 2/34, Jonas Henriksen 2/39

Da vi startede ved gærdet, var Hamid Shah i T 20–humør – for aggressiv til hans eget bedste. Overlevede en sekser i første over, der kunne være grebet af en bedre markspiller og blev stokket ud efter at have lavet 29. da havde vi 52.

Men åbningsmakkeren Musa Mahmood spillede som om han ikke har haft en serie af kampe uden de store scorer. Det samme gjaldt Wahab Hashmi, der også havde glemt nogle magre kampe. Snart spillede de herrer aldeles frit fra leveren. Wahab (85) gik først, da vi havde 200/2 efter 26 overe. Det påvirkede ingen, at Brian Chai overraskende for alle fik dommer Jesper Jensens ”ben for finger” på første bold. Mads Henriksen (23x) fortsatte med Musa Mahmood, der timede sin halvleg så ”dårligt, at han snød sig selv for et century. Han endte med 98 not out og de points bestod blandt andet af 8 firere og to seksere.


Musa Mahmood angriber

Wahab spillede en god halvleg


Vi passerede for 3 gærder på 32 overe mod et Skanderborg-hold, der havde en hale så lang både hvad angår kastere og gærdespillere, at man forstod, hvorfor de valgte at gå først til gærde.

Dermed sikrede vi os det danske mesterskab med to runder tilbage af spilletiden. Det nye pointsystem, hvor man belønnes for placeringerne i grundspillet, gjorde det kun lettere for os – vi advarede i øvrigt kraftig mod det – resultat både mesterskabsspil og nedrykningsspil afgjort to runder før slut.

Skidt dag for 2. hold

Det med at rykke rundt på gærdesiden ender næsten altid galt. Og det gjorde det virkeligt for 2. holdet, der brændte inde med sin bedste gærdespiller Zishan Shah, der uforståeligt blev sat til at batte som nr. 8. Han endte med 15 not out, da vi var ude for 100. Arun Kumar lidt bedre med 20.

KB II havde intet besvær med at lave 101 for 2 gærder. Holdet havde ivrigt Aftab Ahmed senior med. Synd at denne en af dansk crickets bedste gærdespillere i tidligere tider ikke fik lov til at batte.

Holdets noget afslappede holdning til gæreordenen kan måske forklares med, at vi allerede sidste weekend vandt 1. division.


Drengene gik ubesejret gennem turneringen og slog KB to gange lørdag

Lilleputterne havde besøg fra Norge – her ses de to hold


Næste uge

Både 1. og 2. hold spiller lørdag – 1. holdet ude mod Skanderborg – 2. holdet hjemme mod KB II. 3. holdet spiller søndag hjemme mod Nordvest.