Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Gigantscorernes kamp. Nok et century af Hamid Shah og redningshalvleg af Mads Henriksen

Torsdag d. 18. august 2022 kl. 10:37 af Henrik Pfaff

Uden at se I historiebøgerne kan det ikke være mange kampe, hvor vi succesrigt har jaget en total på 282. Men det gjorde førsteholdet i Skanderborg, hvor vores første kamp i det nye mesterskabsspil fandt sted. Stor tak til Peter Power for alle billederne

Skanderborg sagde selv inden kampen, at deres mål var 320. De har en lille bane, græsset er som på alle baner svitset væk af solen og så er deres pitch med beton under.

Det så i begyndelsen ud til at Skanderborg ville nå deres mål. Åbningskasterne kastede dårligt og flere greb blev tabt. Først da Saud Munir og Jonas Henriksen kom på, dæmpedes scoringstempoet. Skanderborg har en alenlang gærdeside, men her var det kun de tre øverste, der leverede rigtigt og takket være især Ehsan Karimi (4/34) lykkedes det at holde Skanderborg ”nede” for 238.


Saud bowler

Sjældent med et billede af Hamid som bowler

Zishan får ikke fat på chancen

Rimeligt økonomisk var også Saud Munir med 2/44 på små 10 overe. Saud gjorde det i øvrigt også godt under sine come back kampe for landsholdet i Canada. Hamid Shah tog 2/57 på 10 overe.

Hamid Shah (132 not out – hans næsthøjeste century) og Musa Mahmood (67) åbnede. Musa gav en chance, men ellers fejlfrit. Bolden blev holdt langs jorden og ikke en af dem scorede en sekser. I midten af deres halvleg syntes de at være tilfredse med enere og kravet til scoringshastighed nærmede sig de ni. Under en vandpause fik træner Zishan Shah dem ud af deres trancetilstand og der kom mere fart på. I over nr. 25 havde de produceret 108 og vi skulle altså lave 173 på de sidste 25 overe.


Musa overlever

Musa faldt i over nr. 34 ved 174. 105 points skulle scores i de sidste 15 overe. James Moniz gav en kort visit og så var det Mads Henriksens tur. På 41 bolde scorede han 67 not out og samtidig begyndte Hamid at score på næsten hver bold. Mads sjældent oplagt


Mads sekser

Mads winning six


Vi passerede for to gærder med to overe igen og scorede altså 105 på 13 overe.

Søren Vestergård, der under forberedelserne hjemme til sin 50 års fødselsdag med 85 gæster – et populært bestyrelsesmedlem i Svanholm – kommenterede Hamids halvleg med, at ”han må jo se den som en badebold”, var imponeret. Hamid var jo ugen før kommet tilbage efter en succesoplevelse i Canada med landsholdet, hvor han stort set ikke var til at rive væk fra gærdet og også scorede et century.

Der er en video med alle højdepunkterne fra kampen på DCF’s side. Peter Power har som sædvanligt ydet en kæmpeindsats med kamera og video optager.


Hamid får applaus for sit century


Nederlag i topkamp

Hvad der derimod ikke var så godt var andetholdets kamp lørdagmod Husum. Et topopgør i 1. division.

Husum startede med 200 mod et kasteangreb som er set bedre. Aden Aftab dog en af de retfærdige med 3/43.

På den hurtige bane var 200 ikke uopnåelige. Desværre cuttede Toby Adams hurtigt til point. Amod Mahajan scorede 27, men vi sluttede på 150.

Kommende weekend

Førsteholdet møder KB lørdag. Andetholdet skal på dobbelttur til Husum og Kolding, Old boys spiller lørdag kl. 14.00 en englænderkamp mod Ewelne og Benson CC med efterfølgende grill og det hele (Mickey Lund sørger for det hele), mens 3. holdet spiller mod Frem IIlørdag ude.