Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Musa fandt formen og Jonas fandt længden, da Skanderborg blev slået på eget beton -dobbeltcentury til Zishan og Saud satte ny gærderekord.

Tirsdag d. 10. september 2024 kl. 07:40 af Henrik Pfaff

Skanderborg havde fået samling på tropperne, da vores 1. hold kom på besøg og det blev en tættere kamp end sejrscifrene antyder.

Hamid var omhyggelig i 18 bolde, førend han løftede til en dyb point – dyb på Skanderborgs bane er på grænsen (1/10) og så skulle det falde i makkerparret Musa Mahmoods og Wahab Hashmis lod at få tavlen til at rulle. Musa har haft en underlig sæson. Store scorer især starten, en del missere og nu til sidst et century i Skanderborg (117 på 128 bolde). Wahab har også haft en ”nede periode” og gik på en ben for, der så vidt ses på Peter Powers video, ikke ser overbevisende ud. Men forinden havde han bidraget med vigtige 45 på 49 bolde (2/108).



Musa Mahmood slår Anders Bülow til 6 - Fotos fra Skanderborg Peter Power

Musa og Brian Chari (39 på 24 bolde) skiltes ved 190, men det er langtfra nok i Skanderborg, hvor man på den lille lynhurtige bane gerne skal lave omkring de 300, for at være nogenlunde i sikkerhed. Det lavede vi ikke, da midteraksen ikke bidrog særligt, men især takket være Musas flotte halvleg blev det til 271.


Støvet flyver fra efterladenskaber af Skanderborg- festivalen under løbetud forsøg


Det så godt ud for os, da Moeez Raza smart greb Taranjet Singh (Monty) i mid on på en økonomisk kastende Ehshan Karimi (2/28), men så var glæderne forbi Makkerparret Bylov (70) og Rizwan Mahmood (85) har en spillestil, der giver pote på Skanderborgs betonpitch, men det modsatte på en pitch, hvor bolden bevæger sig.

De to så ud til at true med bringe gevinsten hjem til Skanderborg, da Jonas omsider fandt længden, kastede Bylov og fik Rizwan ben for. Pludselig var fem ude for 188 med 14 overe igen. At score så mange på sjettebowleren - en vellykket Moeez Raza (5-27 hans bedste resultat for Svanholm) - formåede de sidste seks ikke. Skanderborg sluttede med 218 fire overe før tid. Jonas to vigtige gærder kostede 30 points


Vendepunkt i kampen da Jonas kaster Anders Bülow ud

Moeez Raza får sit 5. gærde ved at kaste sidste mand ud.


Ideelle forhold gav rekord og tre centuries

På en lynhurtig Svanholm Park, en pitch, der var lige så flad som Skanderborgs og et venligsindet kasteangreb blev det 23 gang, at der blev scoret dobbeltcentury for Svanholm. Og ved samme lejlighed røg en sejlivet 2. gærderekord for 2. holdet fra 1999. Dengang scorede vores fantastiske lille keeper Mohammed Siddique og Martin Søegaard 202 mod Slagelse.

For vores 2 hold i lørdags mod KB 2 producerede Zishan Shah og Saud Munir 204 som 2. gærde. Det skete efter at anfører James Moniz (39) var faldet for 37 i 16 over.

Zishans sjette century i karrieren endte med 127x på 138 bolde, Saud Munirs første century som senior indbragte ham 111x på 99 bolde. Sidst Saud scorede century var i en drenge-DM-semifinale mod Skanderborg og da lavede han 198x i 2014.


Saud på tå

Zishan angriber mod KB II

klap til Zishan og Saud for deres dobbeltcentury


Så vi endte med 300/1 på de 50 overe.

Vi kunne nu heller ikke få modstanderne ud og måtte lide den tort at en drengespiller fra KB Ahsan Khan Durrani scorede et fint century med 103x. KB endte med 244/7, Asad Shah (2/54), James Fenwick 2/32 og Said Alam 2/44 to de fleste gærder.

Vi endte med 24 turneringspoints som vinder af i 1. division. Seks points mere end nr. 2 og 3 Køge og Herning. Køge rykker op og erstatter Albertslund i elitedivisionen. Ud rykker Kolding og erstattes og Ålborg.


2. senior – vinder af 1. division

. Stående bagest fra venstre: Zishan Shah, Toby Adams, Abid Sana, Neerat Ali Deesai, Mustakim Aslam og Said Alam.

Knælende James Moniz, Arun Kumar, Amod Mahajan, Saif Ali Alam, Asad Shah


3. holdet har haft en skidt anden halvdel af sæsonen og tabte til bundholdet Nordvest, der overtrumfede vores 160/8 med 4 overe tilbage og for to gærder. Opmuntringen var drengepiller Koushik Kumars 61 points.


Næste weekend

Førsteholdet fejrer sit DM lørdag hjemme med en kamp mod KB, der i tilfælde af en stor sejr over os og et stort nederlag til Ishøj mod Skanderborg kan få sølv.

Juniorerne spiller semifinale om DM mod Ishøj søndag, formentlig i Ishøj, hvor en evt. finale er samme dag.

Lilleputterne spiller semifinale mod Glostrup, formentlig i Glostrup lørdag og finalekamp søndag mod vinderen eller taberen af den anden semifinale mellem KB og Fredensborg. Søndag spilles i Solvangsparken.