Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm mod Skanderborg I slutspillet om T 20-DM

Torsdag d. 19. juni 2025 kl. 11:00 af Henrik Pfaff

Det var alt eller intet, da 1. holdet i tirsdagskampen spillede T 20 ude mod Ishøj. På grund af vores to nederlag til Glostrup var en sejr nødvendig for at komme i slutspillet om DM d. 28-29. juni i Glostrup.

Den kom efter en helstøbt markindsats og en imponerende halvleg af Wahab Hashmi.

Ishøj vandt lodtrækningen og sendte os i marken.

Deres førende hitter Pawan Kumar slog med et voldsomt golfstød bolden til himmels i første over, hvor Aden Aftab greb den kastet af hans bror Bilal.

Moeez Raza kastede med en blændende bod Lucky Malik ud og trods en tætklippet bane kom Ishøj aldrig ovenpå mod et godt fieldende og kastende hold.

Mustakim Aslams to fantomgreb vil blive stående i erindringen – et hvor han greb med en hånd næsten på grænsen og et, hvor han kastede sig frem.


Man skulle tro, at Adeel Akhtar fik en kant på Jonas bold, men nej

Dejligt  at se Jonas Henriksen i vigør igen


Kun fem grænseslag opnåede Ishøj i totalen på 118/9.

Vi havde Saud Munir med trods formentlig en brækket hånd erhvervet under den første landskamp i weekenden, der forhindrede ham i at spile flere. Han var til røntgen, men det kunne ikke konstateres om hans gamle brud var brudt op igen.


Saud Munir fremviser sin måske brækkede hånd for Mustakim Aslam og Jonas Henriksen


Han var tilsyneladende ikke hæmmet, fjendtlig og tog 2/29. Hans klub i England Rawford CC har i øvrigt kun tabt de to weekender, han har spillet i Danmark.

Moeez Raza har oparbejdet en betydelig fart og kan kaste uspillelige bolde (3/19). Abdullah Mahmood 2/19 . Jonas Henriksen fit igen umådelig økonomisk (1/17 på 4 overe).

Vi mistede landsholdets topscorer Musa Mahmood (15) i 3. over ved totalen 26. Hans makker Wahab Hashmi helt ovenpå og battede igennem med et halvt century scoret på 43 bolde med 7 firere.

Mads Henriksen serverede en griber til keeperen, men næste mand Abdullah Mahmood præsterede gærdespil, der viste, hvor meget bedre han er blevet. 34 på 25 bolde med to firere og en sekser.

Vi passerede i 17 over og sejrens størrelse betød, at Ishøj, der havde ført serien, blev skubbet helt ned på tredjepladsen efter Glostrup, der i semifinalen skal møde nr. 1 i serie KB, mens vi får fornøjelsen af Skanderborg.

'