Sølv er da også pænt efter fire års gevinster til Svanholm overtog KB junior-DM.

Onsdag d. 18. september 2024 kl. 18:34 af Henrik Pfaff

Efter fire år med DM på stribe måtte juniorerne overlade trofæet til KB efter en flot spillet finale på Ishøjs bane. Vi var kun blevet nr. 3 i den indledende turnering og skulle derfor starte med at spille semifinale mod nr. 2 Ishøj, som vi har tabt til to gange i år.

Vi gik først til gærdet og producerede mod Ishøjs stærkeste side kastningen 108/5 i 20 overes kampen. Mustakim Aslam med 20, Kousik Kumar og Harris Raswan med 17 bidrog mest.


Senuja Witthanachchi angriber mod Ishøj


Attack


Trods skade havde Saif Ali Alam en god dag


Senuja og Quasiim Idris havde en pæn gærdestand mod Ishøj¨


Mustakim Aslam får ram på bolden

Ved gærdet mistede Ishøj konstant deres folk til Mustakim Aslam (2/17), Kousik Kumar 3/12 og Senuja Withanachchi (2/11) og var ude for 72.

Finalen

Vi startede finalen aggressivt med Mustakim Aslam (16) og Kousik Kumar (30) og de fik senere bistand af en flot spillende Saif Ali Alam, der trodsede en dårlig ryg og ditto smerter med 28 not out på 26 bolde En fornøjelse at se ham ovenpå igen. Vi endte med 112/6 på de tyve overe.

112 er en ”lige til øllet score” i en juniorkamp og kræver, at man får et par tidligere gennembrud

Vi fik det første ved totalen 7, men KB’s bedste gærdespiller Abdul Rafeeh kunne vi ikke besejre og efter reglerne blev han trukket efter 50 points

Da kampen gik ind i sidste over manglede KB kun to points Trods to yderligere gærdefald i den over passerede KB på med to bolde tilbage for 5 gærder

Mustakim Aslam med 1 gærde for 12 på 4 overe holdt scoren godt i skak, men kasteangrebet blev rodet organiseret og ikke ordentlig udnyttet i forvirringen over, at de bedste kastere også måtte varetage keeperjobbet, da den ordinære keeper sad ude med brækket finger.

Vi havde jo håbet, at juniorerne kunne fortsætte den udmærkede tradition, at de fortsatte med at følge førsteholdet i antal af DMer, så de også kom op på i alt 30 i 2024, men sådan skulle det ikke gå.


Sølvvinderne 2024

Stående bagest fra venstre Mustakim Aslam, Harris Raswan, Idris Alam, Kousik Kumar, Saif Ali Alam, Isa Naveed. Knælende: Ammar Anwar, Nikkelan Sakthivel ,Musa Raja, Senuja Witthanachchi, Quasim Idris.

Lilleputterne

Vores lilleputter er for manges vedkommende helt nye og spiller med hård bold første år. Det var derfor over forventning, at de kunne vinde 6 kampe ud af 10 og komme med til DM, men så gik den ikke længere mod ældre modstandere

Svanholm blev nr. 3 i den indledende turnering og skulle møde toeren Glostrup i semifinalen. Glostrup indledte med 125/6 i 25 overes kampen (2/16 til Abbas Hussain), men vores 82 (Benjamin Farhad 12) var ikke nok.

Bronzekampen dagen efter gik ikke bedre. Fredensborg lavede hele 155 på den meget lille bane 2 i Glostrup (Umar Hassan 2/25). Vi endte med 56, Benjamin Farhad igen bedst med 13.


Lilleputholdet bestod af ( i tilfældig orden ) 
Benjamin Farhad, Irahim Jahangir, Attah Raja, Abbas Hussain, Hadi Shah, Umar Hassan, Ishan Munagala, Musa Hussain og Ibrahim Janjua


Kommende weekend

Drenge-DM afvikles på Svanholm Park og som vinder af rækken spiller vi lørdag mod nr. fire i den indledende turnering Glostrup/Albertslund. KB og Fredensborg mødes i den anden semifinale.

Søndag er der finaler – begge dage startes kl. 11.00