Søren Henriksen fik Brøndby Kommunes idrætslederprisTorsdag d. 9. december 2010 kl. 22:47 af Henrik Pfaff |
Under en reception torsdag d. 9. december 2010 fik Svanholms næstformand overrakt Brøndby kommunes idrætslederpris for 2010 sammen med en ungdomsleder fra BIF. Samtidig fik en spejderleder overrakt prisen for de frivillige indenfor spejderarbejdet og lignende. Borgmester Ib Terp sagde bl.a. Søren, I 1984 blev din skæbne besejlet. Du blev opdaget af engelske talentspejdere, da du var hovedkasteren bag Danmarks hidtil eneste europamesterskab for U-19 hold, du blev den hidtil yngste danske professionelle i England - i Lancashire - og du sagde farvel til din elevstilling i Brøndby Kommune. Dermed startede du en karriere, der gav dig en af de tidligste debuter på landsholdet, og baggrunden for en senere frivillig lederkarriere, der har strakt sig over et kvart århundrede Du trådte dine barnesko i Svanholm og efter tre år som professionel vendte du 'igen' hjem til Svanholm. Du indgik omgående i den frivillige og ubetalte lederstab i din barndoms klub, hvor du har været et uvurderligt aktiv både på grund af dine personlige egenskaber, men også på grund af din spillemæssige baggrund. Men du også været igennem hele spektret efter at du ved din hjemkomst i 1987 startede som træner for drengeafdelingen. Du fortsatte med ungdomstræningen indtil du i 1996 overtog træningen og ansvaret for seniorafdelingen. I den periode var du med til at skaffe klubben danske mesterskaber på stribe. i år 2000 trak du dig tilbage som aktiv spiller og syv år frem var du den administrative kraft bag seniorafdelingen og nursede de unge talenter som anfører for andetholdet. Undervejs i forløbet tiltrådte du som menigt medlem af klubbens bestyrelse og efter 4 år blev du næstformand - en post du stadig varetager. Du står som koordinator for klubbens ungdomsafdeling, og samtidig som ansvarlig for drenge- og lilleputtræningen. Jeg ved, at cricket betyder meget for dig. Du har altid været meget kompetent og utrolig engageret i dit arbejde. Jeg har fået fortalt, at Dansk Cricket-Forbund i mange år havde ønsket at du kom ind i forbundets bestyrelse. Efter mange års opfordringer lod du dig i 2006 omsider vælge ind. Nu er du den initiativtagende kraft for forbundets eliteungdomsarbejde. Du løser med samme ildhu opgaverne med ungdomsarbejdet for klubben og som ungdomseliteleder i cricketforbundet.
Bagest Allan From, tidligere prismodtager Morten Petersson, John Larsen med frue og tidligere prismodtager Lars Hansen.
Forrest Søren Henriksens moder Anni, Sørens søn Jonas og Sørens hustru Mai-britt
Tre stolte prismodtagerne i skøn forening - stort tillykke til alle tre
De to tidligere prismodtagere Finn Nistrup og Jørgen Jønsson i samtale med Allan From |