Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Inciterende finale trods små scorer – SM‑senior til Svanholm

Tirsdag d. 24. marts 2026 kl. 17:42 af Henrik Pfaff

Bænkerækkerne var godt fyldt op i Schneekloth‑Hallen, da årets finalestævne for seniorer løb af stablen, og der var god stemning. Det blev en yderst inciterende finale, trods at Ishøj kun startede med 70.

Holdet stillede med hele tre Malik‑brødre: Lucky, Musa og Isa. Lucky slog i luften i første over, tre gærder faldt derefter billigt, men den yngste Malik, Isa, sørgede sammen med Attah Ullah for en sidste gærdestand på omkring 35‑40. Der var glimrende kastning – ikke mindst af Moeez Raza, hvis fart fik to Ishøj‑spillere til at slå i luften i første over.

Derefter holdt Ishøj Svanholm på pinebænken med tæt kastning til 3‑4 mand i off‑siden fra de rutinerede åbningskastere Attah Ullah og Pawan Kumar – men de kunne alligevel ikke nære sig og leverede indimellem en bold på gærdet, som blev straffet.

Svanholm mistede hurtigt Musa Mahmood og Wahab Hashmi og var under pres. De fik yderligere en mand løbet ud, men anfører Saud Munir og Abdullah Mahmood sørgede for det nødvendige i den tiende over. Dermed vandt Svanholm for andet år i træk.

Svanholm II kunne i semifinalen ikke stille meget op mod Ishøj, mens Albertslund fik hele fire mand (!) løbet ud i deres semifinale mod Svanholm I.

Slutspil – senior
Svanholm II 56/5 – Ishøj I 58/2 (7,4 overe)
Albertslund I 76/5 – Svanholm I 78/0 (7,3 overe)

Finale
Ishøj I 70/5 – Svanholm I 74/3 (10,5 overe)


Said Alam

Saud Munir slår for hårdt for kameraets lukketid

Abdullah Mahmood har tænkt sig at cutte

Svanholms inde-SM-mestre

Fra venstre Abdullah Mahmood, Saud Munir (anf.), Musa Mahmood, Aden Aftab, Moeez Raza, Abdul Wahab Hashmi (keeper), Said Alam