Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Spænding og kvalitet, da vi fik guld, sølv og 2x bronze ved Inde DM for ungdom

Torsdag d. 26. marts 2026 kl. 07:05 af Henrik Pfaff

Svanholm var repræsenteret med hele fire hold ved Inde DM for ungdom, og med guld og bronze til de to juniorhold, sølv til drengene og bronze til lilleputterne var det et særdeles udmærket udbytte.

I alle rækker kunne man konstatere, at ikke bare er toppen god, som tidligere, men nu er der også god bredde på stort set alle hold.

Turneringen var præget af stor jævnbyrdighed og spænding i alle rækker. To af dem blev afgjort på net runrate, og den tredje ved hjælp af en superover, som dermed blev introduceret for første gang i dansk cricket, efter at den blev indført i turneringsreglementet i 2025 til finaler.

U18

De to semifinaler gav en ventet Svanholm I‑sejr over Svanholm II og en nærmest sensationel gevinst til Glostrup, der i sidste over og med sidste gærdet inde passerede den ubesejrede vinder af den indledende turnering, KB.

Dermed var der lagt op til finale mellem Glostrup, der startede med 77 – en score, der burde være overkommelig. Men vi mistede gærder løbende og måtte have sjettemanden Nkkelan Sakthivel ind for sammen med Ammaar Anwar at bringe scoren op på 77, hvor de to rodede sig ud i en 'løbet ud', så kampen endte ægte uafgjort.

Så tryllede turneringsleder Ole Roland en ny regel frem, nemlig superoveren, der skal afvikles, hvis finaler ender ”ægte uafgjort”, altså hvor begge hold har mistet alle gærder.

Svanholm startede med 17/1 (Mustakim Aslam og Waleed Asmat sørgede for dem) – godt hjulpet af en no‑ball, der gav i alt fem. Glostrup nøjedes med 10 uden gærdetab.

De to tabere af semifinalerne fik begge bronze, da det af tidsmæssige årsager ikke var muligt at afvikle en indbyrdes kamp.

Prisen som turneringens spiller gik til vores anfører Mustakim Aslam.

Resultater:
Svanholm I 126/2 (Ammar Anwar 20x, Waleed Asmat 20x) over Svanholm II 123/5 (Shayan Mohammed 32x, Fasih Butt 31x).
Glostrup 90/4 i 11,4 over KB (87/5).
Finale: Glostrup 77/5 – Svanholm 77/5 (Ammaar Anvar 35).
Superover: Svanholm 17/1 – Glostrup 10/0.


1. junior

2. junior

Mustakim U 18 turneringens spiller

Abbas Hussain gjorde det godt som allrunder både for U 18 og U 15.

Vores nye mand fra Albertslund Fasih Butt bliver en god mand udendørs. Fin indsats for U 18/2


U15

Det kunne være blevet til hvad som helst mellem KB, Glostrup og Svanholm, mens debuterende Aarhus var lidt bagefter.

Svanholm vandt først over Glostrup, mens KB – i en kamp, der blev afgørende for netrunraten – kun behøvede én over for at slå Aarhus. Derefter vandt Svanholm mindre sikkert over Aarhus, mens Glostrup slog KB i sidste over for to gærder.

Dermed stod KB, Svanholm og Glostrup lige efter at have slået hinanden indbyrdes. KB’s net runrate var bedst, Svanholm næstbedst og derefter Glostrup.

Til sidst vandt Glostrup sikkert over Aarhus, mens der var drama mellem KB og Svanholm, selvom Svanholm kun startede med 52.
Shayan Mohammed tog tre af KB’s gærder, så KB’s sidste gærde måtte lave 7–8 point for sejren.


U 15

Resultater:
KB 15/0 (1 over) over Aarhus 12/5
Svanholm 140/2 (Abbas 21x, Umar 21x) over Glostrup 125/5
Svanholm 154/2 (Abbas 21x, Umar 21x) over Aarhus 73/5
Glostrup 127/3 over KB 124/4
Glostrup 90/3 over Aarhus 61/5
KB 55/4 (Shayan Mohammed 3/23) over Svanholm 52/5


U13

Svanholms U13‑hold gjorde det langt over forventning, og det var så tæt, da vi tabte til de senere mestre Glostrup med et stående gærde i første kamp.

Jyllands første repræsentant i mange år, Aarhus, slog sensationelt KB i første kamp, men kunne ikke gentage sensationen mod os, hvor især Umar og Hadi sørgede for, at de kun fik 54.
KB slog bagefter Glostrup.

Til sidst kunne alle blive mestre, hvor KB og Glostrup stod lige på førstepladsen med Glostrups net runrate som den bedste, mens Svanholms net runrate på tredjepladsen var bedre end Aarhus’.


U 13

Resultater:
Aarhus 53/5 over KB 51/6
Glostrup 85/5 over Svanholm 84/5 (Hadi 21x)
Svanholm 56/1 (Hadi 22x) over Aarhus 54/6
KB 80/4 (10,2 overs) over Glostrup 78/5
Glostrup 130/3 over Aarhus 101/5
KB 88/5 (12 overs) over Svanholm 87/6