Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm med i finalestævnet om DM i Herning - Flot landsholdsdebut til vores junior Mustakim Aslam

Fredag d. 26. juni 2026 kl. 12:55 af Henrik Pfaff

Med førsteholdets pligtsejr over bundholdet i vores T20-serie, Bella, skaffede holdet sig adgang til slutstævnet i Herning i den kommende weekend. Her møder vi vinderen af den anden serie, KB, i den ene semifinale, mens Ishøj og Skanderborg mødes i den anden.

Det hedder en udenom, hr. Aslam.

Hattrick-opstilling med to slips til Mustakim, men forgæves

Hamza Ahmed kaster

Der gribes


Bella vandt lodtrækningen og gik til gærdet, hvor succesdebutanten fra landsholdets kampe mod Tyskland, Mustakim Aslam, hurtigt gjorde det lyst blandt modstanderne. De var fem nede for syv point. Han tog blandt andet to gærder på to bolde og endte med 4/18. Bella var ude for 86.

Brødrene Musa og Abdullah samt Mustakim Aslam toppede med henholdsvis 31 og 2 x 23, da vi passerede for 3 på 9,3 overs.

Bagefter var både gamle og unge, damer og herrer inviteret til et komsammen-party på Svanholm Park med masser af søde sager.


Der mangler ikke kalorier, men Inger Bisgaard (i baggrunden) og Raja Khans ægtefælle er gået ombord i dem

Der hygges.

U13-anfører Umar Hassan går ombord i bordets glæder.

2.holdet

2. holdet var i Aalborg lørdag med syv ungdomsspillere, uden James Moniz og med Abid Sana som anfører. De tabte lodtrækningen og måtte se Aalborg producere 308 for alle gærder. Som sædvanligt var Hussain Awarna bedste kaster, denne gang med 3 for 38, mens Abid Sana tog 2/29.

Efter sådan en marktur i stegende hede på Aalborgs vidt åbne bane var det flot, at holdet ikke faldt sammen. Drengeholdets åbner Shayan Mohammed holdt længe sammen på det hele med 29 på 84 bolde, inden han træt blev løbet ud.

En anden spiller fra drengeholdet, Waled Azmat, var ovenpå med 53 på 52 bolde, inden han forsøgte sig ud i det åbenbart manglende reverse sweep-repertoire. Men fortsat imponerende. Han har tidligere i år scoret century i en 3. holdskamp. Abid Sana hjalp med 34 point, og vi endte med 197 på 41 overs.


Mod Tyskland

Landsholdet mødte Tyskland i fire kampe på Svanholm Park. Tyskerne vandt den første, mens danskerne vandt de tre næste – ikke mindst på grund af vores tidligere anfører og Danmarks anfører, Hamid Shah. Det var i den grad imponerende. I sidste kamp manglede Danmark 20 point med to overs igen. Hamid scorede dem alle i næstsidste over. Tyskerne er placeret tre-fire pladser over Danmark på verdens T20-rangliste (omkring nr. 39), så det var velkomne sejre for hjemmeholdet.

Vi havde en landsholdsdebutant i vores junioranfører, Mustakim Aslam, der bowlede næsten fuld kvote i alle fire kampe og endte med i alt tre gærder for 104 point. Det er absolut ikke tosset i T20-kampe – ikke mindst fordi han måtte se mindst tre drop på sin kastning.

Musa Mahmood bidrog med i alt 80 point.


Landsholdstræner Keith Dabwenga overrækker landsholdskasketten til Mustakim Aslam (foto: Alex Olsen)