Nederlag til ugæstfri KB kunne ikke tage glæden fra mesterskabet - KB en skamstøtte over FCK’s magt over amatøridræt og kommuneMandag d. 15. september 2025 kl. 22:23 af Henrik Pfaff |
Førsteholdets sidste kamp anno 2025 var mellem vores allerede sikre danske mestre og KB lørdag på KB. Vejret startede godt, men hen mod slutningen af kampen var det mørkt og regnfuldt og på de øde ugæstfri anlæg var det ikke en ophidsende afslutning. Vi startede godt åbnerne Musa Mahmood (29) og Wahab Hashmi
(43) var begge ude ved totalen 99 i 19 over. Mads Henriksen (22) blev bowlet af
vores tidligere medlem Ehsan Karimi, som ifølge det oplyste var meget vanskelig
at spille på Købs pitch, der tog godt imod spin. Ehsan endte med de meget
fortællende cifre 2 gærder for 14 på 10 overe. ![]() Musa på KB - mærk klubbens slogan bag ved. Det med loyalty gælder åbenbart ikke klubbens cricketspillere., Denne idrætsgren var ellers med til at stifte klubben (foto Alex Olsen) Vi havde 3/108 i den 22. over, hvorefter. Saud Munir (64x på 93 bolde og Aden Aftab 27 på 58 bolde) var meget længe om at få gang i scoringen, så vi endte på 215 for blot 5 gærder. Vi var desværre uden den sygemeldte spinner Abdullah Mahmood, så vi havde ikke rigtig kastere, der som Ehsan kunne drage nytte af pitchen. KB passerede i 47. over for fem gærder. 2 gærder for 40 til Said Alam var bedste kasteresultat. I regnvejret og mørket måtte den efterfølgende pokaloverrækkelse foregå indendørs.
Said Alam, der har haft en så flot sæson, kaster (foto Alex Olsen)
Fra kampen på KB. Jonas flyvende (foto Alex Olsen)
Mads forsøger sig (foto Alex Olsen)
DM-vindere Stående fra venstre Jonas Henriksen, anfører, Saud Munir, Mads Henriksen, Abdullah Mahmood, Aftab Ahmed (træner), Mustakim Aslam, Said Alam, Wahab Hashmi (keeper).Knælende: Bilal Aftab, Aden Aftab, Musa Mahmood, Moeez Raza, Saif Ali Alam og Ammer Anwar. Harris Raswan mangler.
Efter kampen fejrede vi mesterskabet i klubhuset. Det fremgår af Abdullahs ansigt (tv. ) at han stadig har ubehageligheder efter en alvorlig infektion, som han formodentlig erhvervede sig under landsholdets kampe på Jersey KB mishandler deres cricketspillere KB får næsten aldrig lov til at spille på deres egen bane og så fjendtligt, som man behandles det sted, kan det efterhånden også være det samme. Tilskuere må ikke opholde sig på banen, holdene må ikke varme op på banen og KB må ikke længere bruge deres kastebåse, der nu er lukket helt af (de var ellers dyre nok) – alt sammen fordi det kostbare græs, der også indeholder kunstgræs, kun må betrædes af FCK’s spillere og deres dyrebare ben. Dette på trods af at banerne af kommunen i tilladelsen til KB er lagt ud til amatøridræt, men som FCK har taget patent på uden kommunens indgriben. Lige så kommunalt lallende er det, at FCK – trods naboprotester- af Frederiksberg Kommune nu på 4 år har fået dispensation til en arkitektonisk bæ i to etager, som FCK har rejst modsat klubhuset, to cementblokke ovenpå hinanden, det hele en skamstøtte over FCK’s magt til at styre de folkevalgte i kommunen . Drengene Vi arrangerede drenge-DM på vores to baner og havde håbet i hvert fald på en finaleplads efter holdets indledende 2. plads i drengerækken. Men det gik ikke for holdet, hvor en af de førende var ude med en fod i plaster efter skolebasket. Fredensborg startede med 148/5 (Koushik Kumar 2/17, Musa Raja 2/10), men med åbnerne ude i første over kunne det kun blive til 84 (Romit Sen 21 – flot af ham, når de etablerede, ikke kunne). Mod Glostrup blev det til 114 (Ibrahim Anwar 28 og lilleputten Abbas Hussain i en overraskende flot indsats (17) og det passerede Glostrup for 5 gærder (Nikkelan Sakthivel 2/12).
Ibrahim forsøger sig (foto Alex Olsen)
Nikkelan og Waled lægger planer (foto Alex Olsen)
Umar Hassan (foto Alex Olsen)
Drengeholdet 2025 Stående fra venstre: Abbas Hussain, Nikkelan Sakthivel, Ibrahim Anwar (keeper), Koushik Kumar, Waled Asmat. Siddende: Attah Raja, Shayan Mohammed, Musa Raja (anf), Romit Sen, Umar Hassan. Senuja Withannacchi mangler, skadet) Næste – og sidste uge Juniorerne spiller DM-semifinale mod Glostrup hjemme lørdag og i tilfælde af gevinst finale søndag, hvor der også er miniputstævne på Svanholm Park |