Sethi var helten – indtil knaldperlen vendte kampen. Gevinster til 2. og 3. hold

Onsdag d. 10. juni 2026 kl. 17:15 af Henrik Pfaff

Vi åbnede T20-kampen ude mod Glostrup med 158/7 efter en stærk omgang med battet. Mads Henriksen gik forrest med 73 på 45 bolde og satte tonen, mens Musa Mahmood denne gang faldt tidligt, da han slog på tværs og blev fanget lbw.

Musa Mahmood ude lbw


Sammen med Mustakim Aslam, der lavede 41 på 34 bolde, byggede Mads et afgørende partnerskab op. Som 3. gærde løftede de os fra 51 til 124 og lagde fundamentet til en stærk total.


Løftet sekser fra Mads

Abdullah Mahmood kastet ud

Hamza Akther. Off drive


I jagten så det længe lovende ud for os, da Zaaid Sethi med sin langsomme venstrehåndsbold tog kontrollen. Han stod med 4 gærder for 22 og havde kun tre bolde tilbage af sin fjerde over, da kampen tog en dramatisk drejning.


Sethi in action


Glostrup sendte Shakeel Zeb ind, og pludselig blev momentum vendt. Den samme over, der havde givet Sethi tre gærder, sluttede med tre seksere på stribe, og i sidste ende passerede Glostrup i kampens sidste over. Nederlaget ændrer dog ikke på, at Sethi igen viste, at han er blevet en nøglespiller i kastningen på 1. holdet.


Drama i Ishøj

2. holdet spillede T20 i Ishøj lørdag, og det udviklede sig til et ægte drama. Ishøj slog først og sluttede på 121/7, hvor Koushik Kumar var skarp med 3/29.

Ammaar Anwar var tilbage efter sin skadepause efter et sammenstød i en 1. holdskamp. Selvom han stadig bevægede sig lidt forsigtigt, spillede han en rolig og moden innings med 43 not out på 44 bolde.

Vi manglede syv runs i sidste over, men Ammaar og Ibrahim Anwar fik os først på omgangshøjde, inden Ammaar med en firer på næstsidste bold sikrede sejren.


Sejr i Holbæk

Der var mange lyspunkter, da 3. holdet tog årets første sejr mod de rutinerede spillere fra Nordvest.

På den lille og hurtige bane udnyttede Abid Sana (58) og Senuja Withannacchi (76) forholdene perfekt. Deres partnerskab på 136 for 2. gærde bar os frem til 213/6.

Nordvest hang godt på, indtil anfører Dennis Zachariasson satte Musa Raja ind. Han fjernede tre af de første fire og sluttede med sit bedste seniortal på 3/12. Samtidig blev Nita Dalgaard et afgørende trumfkort med 3 gærder for 10, og Nordvest var all out for 152 i 21. over.


Næste uge

I den kommende uge spiller 1. holdet 50 overs kamp i Skanderborg lørdag og T20 søndag. 2. holdet har Glostrup II hjemme lørdag, mens 3. holdet møder Bella II ude søndag.