Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

60 års dagen endte i gevinst trods problemer

Tirsdag d. 30. maj 2017 kl. 19:05 af Henrik Pfaff

Det ville jo have været noget af en pinlig affære, hvis dagen hvor vi kunne fejre 60 års dagen for vores 1. seniorkamp var endt med det første 1. holds nederlag nogensinde til - ganske vist stærkt forbedrede Nørrebro. Men det så sådan ud, hvor man på markspillet kunne se, at ramadanen var begyndt – og så var det tilmed varmt.

Påklædningsmæssigt havde holdet valgt at spille i T-shirten var Tahir Siddique sponsorship, fordi den var rarere at have på i varmen. Men selv en let trøje kunne ikke afhjælpe, at det er hårdt at stå i marken i næsten 50 overe, når man ikke tillader sig selv lidt væske.
På en kortklippet bane endte Nørrebro med 202 på 47 overe. Kastningen blev mest varetaget af de to spinnere Saif Ahmad (1 for 41 på 10) og bror Saad Ahmad, der har lavet sig selv om til offspinner (2 for 37 på 10). De jullede af sted og holdt lidt nede. Fastbowler Touqeer Ahmed (som vi har fået fra AB) kunne derimod få pindene til at flyve rundt (4/49 på 10).
Med 5 mand ude for 87 og en lang hale så det ikke godt ud, men tilbagevendte Taha Ahmed (49) og juniorspiller Saud Munir (58x) skiltes først ved 181 i over nr. 34. Man må sige at begge var overbevisende, ser man bort fra, at Munir overlevede en relativt svær chance.




Taha Ahmed

 
Saud Munir



Saud Munir



Så vi kvæstede ud i marken, så kunne man sige, at Nørrebro til sidst lignede nogen skindøde, så de vindende points blev scoret uden yderligere fald på 34 overe.

Søndag gjaldt det en T 20 kamp på AB mod et skanderborg-hold uden Klokker eller Michael Pedersen. De var ude for 70. Hamid Shah var hjemme en tur fra Irland og boltrede sig i Skanderborgs hale med 4 gærder for 2 på 1,4 overe.
Vi passerede for 3 gærder på 10,5 overe.

DCF driver rovdrift og er igen ligeglad med ungdommen
Med denne kamp nåede vores yngre spillere i landsholdseliten op på at spille fem kampe på fem dage. Onsdag aften træningskamp for landsholdstruppen, torsdag og fredag 50 overes kampe arrangeret af DCF, lørdag 50 overs kamp for Svanholm og søndag en T 20. Det hang dem ud af halsen til sidst og er håbløs planlægning.
Hvis man kikker på spillernes resultater er en sådan overfodring slet ikke af det gode. Det er i øvrigt sådan at DCF-kampe annonceret som U18 kampe hvert år under den nuværende landstræner spilles for det ene holds vedkommende af spillere et stykke oppe i tyverne (i øvrigt de samme hvert år, de bliver bare endnu ældre).
DCF er da tonseligeglad med ungdomsbredden. Man kan deraf konkludere, at DCF også er tonseligeglad om forbundet har nogen spillere om et par år.

Bobby Malik myrdede KB II
2. holdet spillede søndag en T20 mod KB II Bobby Malik virkede fuldstændig ovenpå og smadrede 50 ud på 33 bolde. Vil lavede 141/8.
Jonas Henriksen har stadig problemer med ryggen, når han skal kaste, men fik to gærder i sin eneste over, Zeshan Khan ligeledes 2 og KB havde fire ude for 7. Så kunne de fleste få lov til at svinge armen og KB endte med 88/8.
Lilleput lavede 70 i seniorkamp
Det blev fem sejre ud af fem kampe I Kristi Himmelfartsferien til seniorafdelingen, da vores 3. hold også var ude i to gevinster. Den ene en nem en ude mod Nørrebro II, der havde set galt på planen. Nørrebros formand var ude og undskylde.
Den anden hjemme søndag mod AB II, der startede 35 overes kampen med 175/8. Abdullah Mahmood 4/41.
Imran Ahmed (35) og Lucky Ali skiltes først som åbnere ved 67, 4 ude for 100. Drengespiller Wahid Mahmood havde fået besked på at holde lilleputspiller Lucky Ali inde og sammen sørgede de for, at målet kom i syne. Waheed gik, men Lucky blev – endte med 70 not out i en utrolig for hans aldersklasse moden halvleg, hvor han udnyttede det tætklippede græs og en lille bane til en stor halvleg selvom han knapt lavede



Lucky Ali