Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Bronze til drengene

Onsdag d. 22. september 2021 kl. 19:25 af Henrik Pfaff

Svanholms drenge måtte nøjes med bronze, da DM-slutspillet blev afviklet lørdag på Svanholm Park. Det var samme placering, som vi endte med i turneringen. Turneringen var formet således at nr. 1 (Ishøj) mødte fireren (Glostrup), mens to (KB) og vi mødtes i de indledende T 20 kampe.

Skulle man sige noget positivt om, at vi tabte til KB, kunne det være, at det ville være en sjovere kamp for os at spille om metal mod Glostrup, der blev tæppebanket af Ishøj,end formentlig at lide lidt af samme skæbne i en finale mod Ishøj. KB fik slemme bank. De særdeles velvoksne drenge fra Ishøj var altdominerende.

Vores tre esser Saif Ali Alam (kastet i første over), Hashim Rasul (bowlet bag benene, da han ville gentage en sekser) og Harris Raswan var ude for 24 og selvom Mustakin Aslam (15) og Saib Ahmed (19) skabte lidt gang i scoringstavlen, kunne det kun blive til 74. Det passerede KB på 12 overe for 2 gærder, som Hashim Rasul begge tog for 16 points.

Mod Glostrup

Så er det sjovere at skrive om bronzekampen mod Glostrup, som vi havde spillet uafgjort med i den sidste af de to indbyrdes kampe i den ordinære turnering.

Men her var der klasseforskel. Vores ene åbner var igen hurtigt ude, men Hashim Rasul (trukket med 53 not out) (det er kun tilladt at lave 50 i ungdomskampe nu om stunder) og Harris Raswan Ahmed (47 not out) var ovenpå og selv den normalt så forsigtige Harris kastede sig ud i to seksere. Saib Ahmed noterede for 20 not out og vi endte med 169 og mistede kun 2 gærder – bortset fra dem, der blev trukket.


Harris angriber

Forskel på størrelsen. Harris ham den høje, Saib Ahmed ham den lille forlader valpladsen efter en stor score

tre drenge om at notere, at vi har lavet 3, Ammar Anwar, Elias Alam og Oskar Thaysen


Glostrup holdt længe stand mod vores første bowlere, dog uden at score væsentligt. Det ændrede sig, da Oskar Thaysen, der har spillet i England og er kommet her i anden halvdel af sæsonen, kom på. Han bowlede Glostrups ene åbner på første bold og fik tredjemanden grebet ud. Han endte med 2 for 16.

Fire andre kastere tog hver et gærde og Glostrup var ude for 61.


Drengene

Siddende forrest : Sai Ahmed, Oskar Taysen, Elias Alam, Ammar Anwar

Stående: Jonas Henriksen, coach, Harris Raswan, Hashim Rasul, Elias Alam, Ammar Anwar