Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Da formanden forsøgte sig med græsslåmaskinen

Torsdag d. 17. maj 2018 kl. 09:46 af Henrik Pfaff

Alle 3 seniorhold spillede i weekenden og med gunstige resultater. Men det usædvanlige var så absolut formand Søren Henriksens forsøg på at bruge græsslåmaskinen.

Det endte ret bemærkelsesværdigt inde på banen , hvor maskinen gik i stå og ikke var til at rokke, selvom der blev hevet og skubbet til den af vores gamle veltjente tromle.
Der stod den hele weekenden og om mandage viste det sig, at den var gået tør for diesel.



Zishan Shah producerer et løb med Zameer Khan som makker med formandens græsslåmaskine i baggrunden

Førsteholdet lagde ud mod Nørrebro og på en hurtig Svanholm Park og en fredelig pitch havde vi besvær med Hafeez-brødrene og Nørrebro endte med 187.
Det betød kun, at de måtte tilbringe 40 overs i marken, førend vi havde passeret for 2 gærder.
Zameer Khan spiller den første fulde sæson for os efter to år i England. Det samme gør Hamid efter to år i Irland.
Kun Zameer kom i brug ved gærdet. Uden en chance lavede han 88 not out og Zishan Shah fulgte ham det meste af vejen med 77. Vi passerede for 2 gærder. Touqeer Ahmed tog 4 gærder for 41, Mads Henriksen 3/21.

2. holdet havde formentlig sin sidste optræden af træner Rashid Lewis. Han tog 3 greb – ret guddommelige. Albertslund ude for omkring 97. Zeshan Khan 3/7. Vi passerede på 20 overe for 1. Said Alam 31x, Saud Munir 38x.



Det kan diskuteres hvor meget medfølelse Albertslund-spillerne udviser overfor den lidende Said Alam
Vi kan afsløre han overlevede

Saud Munir er altid god for lidt underholdning. Her leverer han med sin specielle teknik en skier mod Albertslund


Soraner II gæstede 3. holdet og lagde ud med 133 (Wahid Mahmood 4/35). Det var ”børnene” , der sørgede for passage for 7 gærder. Musa Mahmood 26, Lucky Ali 25.

I pinsen spiller 1. holdet søndag mod Ishøj, 2. holdet lørdag mod Kolding begge hjemme. Mandag spiller 2. holdet ude i en T 20 mod Albertslund.

På Svanholm Park er der underholdning i form af, at landets 22 bedste – dem af dem, der er med i landsholdstruppen plus et par stykker to T 20 kampe som træning forud for sommeren ICC T 20 kvalifikationsturnering i slutningen af juli i Holland