Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Danske juniormestre for 3. gang i træk.

Onsdag d. 23. september 2015 kl. 21:06 af Henrik Pfaff

Det skulle have været en aldeles uinspireret indsats, hvis vi ikke skulle kunne vinde det danske juniormesterskab for femte gang i træk – denne gang efter en finale mod KB, som vi ikke har tabt til på ungdomsbasis i umindelige tider.

Der var nu et par af juniorerne, der jo besidder to landsholdsspillere, der forekom uinspirerede, men heldigvis er holdet så bredt, så de mindre ” internationale” griber chancen, når de andre falder fra.


Vi tabte lodtrækningen – og der var ikke noget at sige til, at KB gik til gærdet i det regnfulde vejr.


Hårdkasterne kunne ikke stå særlig godt fast, da kampen kom i gang – fortsat i støvregn - og det viste de tydeligt, da de specialiserede sig i udenom. De blev ved i samfulde 16 overe, hvor KB havde 75. Heldigvis kunne vi andre gå over og se på lilleputfinalen, mens fader Henriksen, der var coach på dagen, led.


Det gik meget bedre, da vi fik spinnerne på Azan Ur-Rehman kastede direkte fortræffeligt (1/17 på 8 overe). Saif Ahmad (2/22 på 8) og mediumkaster Saud Munir (1/18 på 8) var også udmærkede. KB havde dog sat sig for at spille samtlige 40 overe, så de endte med 133/6 med en masse prikker (26 ekstra).


Mads Henriksen var ude for 12 i sin sidste juniorkamp og sidste kamp, før han drager til Australien, Saif Ahmad syntes, at der skulle være fest og ramte blandt andet klubhuset med en sekser. Efter 31 på 12 bolde blev han grebet ud. Saud Munir var dog i prikkehumør og var ude for 7 på 27 bolde, så man kunne kalde det en mindre krise med 3 gærder ude for 88.


Men ligesom sidste år blev det den meget forbedrede Said Alam, der blev topscorer i sin sidste juniorkamp med 50 not out på 54 bolde (i fjor lavede han og Saif Ahmad hver 42). Jonas Henriksen battede mere koncentreret end han kastede og endte med 17 not out og vi passerede i over nr. 26 for 3 gærder.



Jonas batter



Junior of the match: Said Alam – handskeoverrækker Søren Henriksen


Det var vores 20 danske juniormesterskab. Der spilledes om titlen første gang i 1953, hvor hedengangne Korsør vandt. Vi vandt for første gang i 1960. Vi har vundet 6 gange ud af de sidste otte år.


Svanholms danske juniormestre: Stående fra venstre: . Saqib Noor Manzoor, Mohammad Hasham, Asan Ur-Rehman, Mads Henriksen, Jonas Henriksen, Aske Larsen, Knælende: Noman Mehmood, Saud Munir, Saif Ahmed, Saif Alam Nabel Asghar