De Gamle går på sommerferie med sejr over Malmøhus.Fredag d. 23. juni 2017 kl. 12:53 af Henrik Pfaff |
For en gangs skyld havde vejrguderne forbarmet sig over De Gamle. Vejret artede sig fra sin allerbedste side med en temperatur over 25º og næsten vindstille. Holdet var igen fuldtalligt, takket være Juliet Christensen, der på grund af referentens sygdomsfravær havde lovet at tage billeder af begivenhederne denne dag. Om referenten har en dårlig indflydelse på lodtrækningerne hos De Gamle, er der måske noget der kunne tyde på, da lodtrækningen i hans fravær blev vundet, og man valgte at gå til gærdet først. Ind med Allan From (29*) og Morten Petersson (8), som godt kunne have tænkt sig at være lidt længere tid ved gærdet. Ligesom den første Allan kunne den anden Allan (Majgaard) (28*) også levere maksimumscore. Herefter skulle Juliet (9) for første gang i lang tid prøve kræfter med gærdespillet, hvilket må siges at være en godkendt indsats (højere score end Morten ☺). Over for referenten har hun påpeget, at hun forsøgte ihærdigt at løbe en 2'er, men blev tilsyneladende løbet ud. Dernæst fulgte Michael Petersson (17), Dennis Zachariasson (24*) og Sibghat Riaz (17*), der alle sørgede at totalen kunne snige sig op på 152 points, hvilket kun var 1 point lavere end sidste års score mod Malmøhus. Jan Bøgh Nielsen kunne til gengæld hygge sig uden for banen behørigt iført skinnner m.m. Allan Majgaard og Allan From Hansen gør sig klar til en flot fælles gærdestand Nu er det jo ikke et billede af to hunde - men hvis det var det - så ville begge hedde trofast...med det antal kampe/points/gærde de kan fremvise i klubbens Mammutstatistikker Morten er som altid klar, når fotografen er klar - Jan Bøgh Nielsen har fortsat lidt at lære på den front Der var god opbakning til old-boyserne fra Inger mfl. Da Malmøhus sidste kunne score lige knap 100 points sidste år, var man godt klar over, at det ikke umiddelbart ville blive en walk-over. Mistanken viste da sig da også at holde stik, da deres 4 første gærdespillere scorede 86 points, men desværre for dem kunne deres 4 sidste spillere ikke levere de fornødne points. Faktisk blev alle vore bowlere lidt halvdyre. Allan M. (2 for 30) kunne være nogenlunde tilfreds - det blev da til 2 gærder - Sibghat (0 for 27), ingen gærder men holdt scoren nede, Jan B. (1 for 40) endte med at blive den dyreste, og Dennis (1 for 28) kunne afslutte deres innings med sit eneste gærde. 130 points på lige knap 19 overs endte de på, så sejren var faktisk ikke rigtigt truet. Kampen er vundet og der gives hånd som tak for kampen Efter kampen (og badet - formentlig) blev baren flyttet ned på banen (som det kan ses på et af billederne), hvor Juliet var en forsinket vært med en omgang skummende og forfriskende kølig fadøl til de hungrende spillere. Juliet var formentlig den mest populære spiller på oldboys holdet denne herlige aften - hvorfor mon? Svanholm 152 for 3 på 20 overs Malmøhus 130 for 5 på 18,5 overs Fra en temmelig sommerforkølet referent Flemming |