Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

De ville begge det modsatte - og så blev der intet ud af de skind – ny 2. holds sejr

Mandag d. 21. august 2023 kl. 17:43 af Henrik Pfaff

Det var ret absurd at se en dejlig dansk sommersøndag med sol og nul regn og en ansat elitedivisionskamp med bege hold til stede, der ikke blev afviklet. Men sådan endte det på KB, hvor banen i den ene ende mere eller mindre stod under vand.

Det blev foreslået at spille kampen på Svanholm Park, der var ledig – men det kunne man ikke blive enige om. KB ville have, at det så blev Svanholms hjemmekamp og returopgøret derefter skule foregå på KB, mens Svanholm ikke ville afgive hjemmebanefordelen til turneringens næstsidste kamp – og så endte det med, at der slet ikke blev spillet. Der spilles ikke om længere – begge hold får bare en kamp mindre i stillingen.

Overbevisende 2. holds sejr

2. holdet spillede om lørdagen en 30. overes kamp mod KB2 – og det blev en overbevisende gevinst. KB’s gærdeside virkede som blødt smør i hænderne på vores – og var ude for 95.

Da åbningskasterne var sat af, kunne KB slet ikke stå for Harris Raswan’s legspinnere, der indbragte ham 4/16. Hans duo med Raja Abid Sana (3/25) fik 7 gærder til at trimle. Amod Mahajan afsluttede med 2/10.


Juniorspiller Harris Raswan har i den grad haft succes på 2. holdet med sine legspinnere – 4 gærder mod KB II

Abid Sana har været forrygende efter han vendte tilbage – ude i foråret med en skade


Hele den total behøvede vi kun åbnerne Toby Adams (igen, igen) (51 not out) og James Moniz (30 not out) til at passere.


James Moniz og Toby Adams klarede alene skære mod KB II


Der var video fra kampen. Den er endnu ikke tilsluttet DCF’s system. Men den kan findes på YouTube.


Videomaster Abdullah Mahmood sætter systemet i gang. Kampen kan findes på YouTube. Systemet vil snart blive tilknyttet DCF’s scoresystem


3. holdet søndag derimod mod Taastrup var ikke så overbevisende. 139 som indledende score kunne man måske have fundet på for tyve år siden, men ikke nu, hvor bredden i de lavere rækker er bedre. Kun Adyan Hussain med 33 truede for alvor.

Taastrup passerede for tabet af 7 gærder (Arun Kumar 2/26).


Næste uge

Lørdag spiller 1. holdet ude i slutspillet mod Albertslund, 3. holdet hjemme mod Hvidovre 2, mens 4. holdet spiller ude mod Frem 2.