Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Det kom som lyn fra en klar himmel, da Svanholm blev danske mestre for 27 gang.

Mandag d. 11. september 2017 kl. 07:15 af Henrik Pfaff

For bare to uger siden syntes KB at sejle mod deres andet danske mesterskab. De skulle tabe deres sidste to kampe mod os og Ishøj. Vi skulle vinde over dem og i sidste kamp AB.


Så skete det i sidste uge, da Saad Ahmad lavede sin pragtpræstation med 136 ud af 263 og alt klappede i marken, så vi fik KB var ud for 131 efter at de havde sejlet igennem næsten hele turneringen, mens vi havde hakket os igennem med nogen snævre sejre og fået store bank af KB i den første kamp.På sidste spilledag mødte vi AB, der er bundhold og spiller som sådan


Ballet af Wahab Hashmi


Vi startede med 248/4, igen Saif Ahmad denne gang med 69, reserveåbneren Atta Ullah 40, Taha Ahmed 25 og til sidste drejede Mads Henriksen (58) og Wahab Hashmi (42) sylen rundt i de modløse ABere med en femtegærdestand på 112.



Saad Ahmad får Annique Uddin stokket ud


AB ude for 103. Næsten debutanten fra vores drengehold Abdullah Mahmood 3/14, Saad Ahmad 2/13 og Touqeer Ahmad 2/35.

Til træningen torsdag forvred Jonas Henriksen sin fod og Saud Munir var i Spanien med skolen, så holdet endte med at have tre af de spillere, der i den første halvdel af sæsonen bragte tredje holdet på en 1. plads i 3. division øst, nemlig Shabaz Shahzad, Osman Safi (junior) og Abdullah Mahmood (dreng) med.



To debutanter Osman Safi og Abdullah Mahmood (dog kun næsten debutant) får l. holds huen overrakt af Zishan Shah

Vi var færdig længe før Ishøj-AB sluttede.

Så de fleste af vore spillere kunne overvære en sindsoprivende afslutning, hvor Ishøj vandt med et eneste point over KB, der bare manglende det point, for uafgjort havde været nok.

Det var egentlig utroligt, at vi kunne vinde i år med 3 af vores førende spillere Hamid Shah, Basit Raja og Zameer Khan spillende i Irland og England. Det er ikke stedet at gennemgå alle spillerne, men i hvert fald har den spillende træner Zishan Shah kæmpet en tidskrævende kamp, der nok ikke havde været mulig, hvis han ikke havde forældreorlov. Han har brugt meget tid og haft meget hovedbrud med det meget unge hold at det vel nærmest svarer til en fuldtidsbeskæftigelse.

Sidste gang vi vandt DM var i 2014. Fra dette hold var der kun 6 tilbage i år.



Svanholms mestre 2017: Stående fra venstre: Wahab Hashmi, Toquer Ahmad, Mads Henriksen, Jonas Henriksen, Atta Ullah, Saif Ahmad, Shabaz Shahzad. Siddende fra venstre: Osman Saif, Saad Ahmad, Zishan Shah, Taha Ahmed og Abdullah Mahmood


Selfie



Skuffende 2. hold

Førsteholdet havde søgt at skærme 2. holdet mod at blive ribbet, for med en sejr i sidste kamp over Kolding kunne holdet have vundet 1. division.

Kampen blev spillet lørdag og der var knap tid til at presse 2 x 20 overe ind. Vi måtte fielde mest i regnvejr.

Det var kønsløst, det holdet foretog sig og bortset fra Bobby Maliks 37 points ud af 119 for 8 var der intet at glæde sig over.