Det var ikke os, der vandt, men Jer, der tabte og 2. holdet mod 1. pladsenSøndag d. 30. august 2015 kl. 19:42 af Henrik Pfaff |
En førende KB'er sagde efter holdets sejr over Svanholm lørdag meget sigende: I dag var det ikke så meget os, der vandt, som Jer der tabte. Og det kan han have ret i, for vi overrakte en fyldt gavebold til KBerne på 38 ekstra, mens de selv kun leverede 8. Det er svært at forklare, at vi vælter os i landsholdspillere og landsholdskastere og at man så kan levere så mange ekstra, heraf de 29 udenom. Vi fik bekræftet af holdet åbningsgærde, at kasterne går efter legpinden eller modstandernes skinner, hvilket de professionelle gør i overbegrænsede kampe, hvilket er metoden på græs . Man må bare sige, at vores kastere er ualmindelige dårlige til det og ender som her med at smide 4 ekstra overe (der var en x 5 udenom) på grund af de dertil svarende udenom. Flere af de mange udenom var chokerende næsten udenfor pitchen i legsiden og keeper Taha måtte adskillige gange ud i målmandsredninger. KB's Aftab Ahmed er nærmere de 50 end de fyrre, men spiller stadig uden hjelm mod en Amjad Khan Amjad Khans to børn klapper, da faderen har fået et gærde
Begge vores åbnere var ude for 13, Mads Henriksen (29) og Hamid Shah (28) gav
kortvarigt håb, men virkede ukoncentrerede da de drivede uden at være
tilstrækkelig tæt ved opspringet og løftede nemme gribe chancer til cover. Zishan
Shah bidrog med 22, men ved 7 ude for 149 så det sort ud. Så valgte Saad Ahmad at spille årets halvleg og vise, hvor meget opholdet i Australien har modnet hans gærdespil. Hans 54 (mest med Taha Ahmed 22) var en glimrende halvleg, der bragte os til 8/181, da Saad var alene med e to juniorer Saud Munir og Azan Ur-Rehman. Havde han troet lidt mere på deres evner havde han ikke leveret det løftede drive, der endte hans tilværelse. Vi endte med 198 med en over igen. Man behøver ikke være matematiker for at regne ud, hvad extra-gavebolden betød. Azan Ur-Rehman inde med nød og næppe Det er næppe på den måde, man kan score hurtigt på. Saud Munir ender kampen mod KB med at blive kastet ud Topscorer Saad Ahmad
Nu kan det komme til at knibe selv med bronze medaljer. Guldet sidder Skanderborg på, KB kan dårligt undgå at få sølv, mens AB kan sende os helt bort fra noget at hænge om halsen.
Vi må trøste os med vores 2. hold, der er godt på vej mod at vide 1. division –
landets næstbedste række. Det er mange år siden vi har gjort det og ingen anden dansk klub har så meget
bredde, at deres 2. hold har kunnet vinderækken, der normalt giver oprykning. Vi spillede ud mod Albertslund, der en overgang lå til oprykning. Zahid Shah (3/23 på 10) og Sahadat Riaz (3/38 på 10) kastede glimrende i
starten og Albertslund havde mistet 6/58. Holdet kravlede opad, mens anfører
Raja Khan har opfundet en ny kaster i Said Alam, der vistnok spinner lidt off –
han endte med 3/14. Albertslund ude for 121. Fra 2. holdets kamp. Usman Akram kommer virkelig ned over bolden. Topscorer Mati Malik i baggrunden |