Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Borgmestermodtagelse

Søndag d. 9. februar 2014 kl. 11:13 af Henrik Pfaff

Svanholms drenge og juniorer blev torsdag modtaget på rådhuset af borgmester Ib Terp. Borgmesteren hyldede gæsterne og sagde bl.a. at de to hold var hold nr. 70 og 71, der har vundet et dansk mesterskab for klubben siden dens stiftelse i 1956 . Af disse mange mesterskaber er hele 65 vundet, mens I har hørt til i Brøndby, hvor I har boet i 42 år.

Og alle disse hold har gennem årene glædet os i kommunen ved at besøge os, så vi kunne hædre Jer med Jeres præstation.



Deltagerne med genvalgte borgmester Ib Terp i midten


Det er altså en tung arv, I har løftet, og også i årene fremad forventes at løfte, nemlig at være flittige, ambitiøse og præge Jeres idrætsgren med godt spil og være gode repræsentanter for Brøndby Kommune.....

Han gratulerede drengene og gennemgik kort deres vej til mesterskabet, idet han dog måtte erkende, at alt det med stående gærder o.s.v. ikke var noget han forstod meget af.



Der er gang i glasuddelingen. Her til Jonas Henriksen


Han kunne ikke undgå at lægge mærke til kendte ansigter hos juniorerne, hvor dog desværre flere af diverse grunde ikke kunne være med og gratulerede også dem efter en gennemgang af deres vej til DMet. Han omtalte farvellet til vores populære træner Bret Mulder og vores kup med Amjad Khan, men han roste også vores egne trænere, der hvert år står for det opbyggende arbejde indendørs og også hjælper til udendørs.

Til Svanholms ledere sagde han, at kommunen er stolte over, at de år efter år også magter at være arrangører af store internationale arrangementer. Der var internationale kampe i mange aldersgrupper på Svanholm Park. Fem forskellige ungdomslandshold besøgte banerne. Jeg syntes at det var fornøjeligt, at vores to cricketbaner kunne danne rammen for en meget stor old boys jubilæumsturnering med Spanien, Sverige, Holland , England og selvfølgelig Danmark som deltagere og omtalte at vi sammen med kommunen var med til at arrangere skoleidrætsdage, hvor samtlige 4 klasser i 3 dage spillede cricket og at vi lægger hus og trænere til, når der skal gives tilbud til børnene i forbindelse med Brøndby i bevægelse.. Og skolerne går aldrig forgæves til Jer, når der skal arrangeres noget særligt ....

Han omtalte den nye skolereform og dens evt. betydning for os og sagde

- Vi er jo alle spændte på, hvordan den nye skolereform kommer til at indvirke på børnenes dagligdag, men det er nævnt som et af formålene, at den udvidede skoletid skal benyttes til et udvidet samarbejde mellem skole og idræt. Det skulle undre mig meget om ikke nogen i Brøndby skulle ønske Jer som en af de medvirkende aktører fra idrættens verden...

Han sluttede med at sige: I kommer ikke gratis til Jeres succeser I laver et kolossalt ungdomsarbejde og tager Jer af en masse af de drenge, som ellers ikke finder vej til en idrætsklub.

– så jeg vil gerne nok engang gratulere alle...

Bagefter var der en reception med diverse gode sager fra bordet, hvor slikket forsvandt, mens det sunde, der fås fra grønthandlere, ikke blev rørt. Traditionen tro fik diverse spillere fik lov til at iføre sig borgmesterkæden


 

Zeshan Aslam borgmester for en dag.


Samtale på højt intellektuelt niveau mellem bl.a. tre receptionsdebutanter, der står forrest Ahmar Hussein, Zeshan Aslam og Saif Ahmad