Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Dobbelt triumf ved Inde-DM - Eller da Aske sprang ud og blev turneringsvinder

Tirsdag d. 26. marts 2013 kl. 00:25 af Henrik Pfaff

Aske Larsen – et mangeårigt medlem og spiller på lilleput- og drengeholdet. Aldrig førende sig frem som de andre for fleres vedkommende særdeles højrøstede og dominerende typer. Altid krybende sig ind i sit skjul.

Pludselig springer den lille bebrillede knægt ud og er ganske simpelt knægten bag ved vort drenge-DM indendørs i Herning i lørdags. Det var ganske simpelt en tranformation, som selv de mest hærdede Svanholm leder ved denne lejlighed (ret hærdede nemlig Nissen og Henriksen) havde set magen til.

De øvrige drenge gratulerer Aske for nok et gærde mod Køge


Sjældent er det, at kastere bliver ”boys of the tournament”. Det er i det hele taget sjældent at kastere får mere end et enkelt eller måske to gærder i en kamp indendørs. Det er også sjældent at en spiller, der ikke rigtig er inde i varmen i DCF`s ungdomsarbejde pludselig springer ud og nærmest vinder et DM for sin klub. Men sådan gik det for Svanholms indtil da mest upåagtede kort på drengeholdet, den lille Aske Larsen. Mod Kerteminde ryddede han nærmest et helt hold på 2 overe (3/5), i finalen fjernede han Køges 2 bedste kort for 12 og i den tredje kamp tog han et enkelt gærde for 17 og endte derfor med de i et Inde-DM sjældne kastecifre 6 for 34.

Det gjorde han ved at hoppe på det forkerte ben og slynge nogle nærmest uspillelige bolde ned i fødderne modstanderne, så dommer Jan Christensen havde travlt med at flagre med sin finger.

Med et horsenshold, der ikke var i nær samme ”shape” som ved udendørs-DM blev det Køge og Svanholm, der skulle spille den ”moralske” finale ved drenge-inde-D M i Holingcentret ved Herning. Det så så sandelig noget tungt ud for os, da vi havde meget svært ved at gøre noget ved køge-kasterne og nærmest levede de første 10 overe af Køges udenom (23). Da der manglede to overe havde Svanholm kun fået skrabet omkring 70 samen for tabet af 3 gærder, mens Jonas kæmpede og tre af de forventede dominatorer gik. Men så blev der endeligt taget fat af Azaan Ur-Rehman (14) og Jonas Henriksen, der endte sin 12 overes tilværelse med at være ude på sidste bold med 21.

Køge troede absolut på, at det var en opnåelig score, men de havde heller ikke mødt Askes slyngarm for alvor tidligere, så Køge var ude for 23 på 4,2 overe.

At Svanholm (handskemodtager Hussain Bashir) havde det bedste kasteangreb viste holdet også ved at fjerne de ellers ikke uefne Kerteminde for 16, mens Horsens ikke var i stand til at snuppe et eneste af de senere vinderes gærder, da Svanholm lavede turneringens højeste 117, mens Horsens svarede med 81

Så klart mest bredde hos Svanholm, der endda i den mest upåagtede (Aske) kunne fremtrylle en sand matchwinner.



Svanholms drengevindere. Bagerst fra venstre: Saif Ahmed, Hussain Bashir, Azaan Ur-Rehman.

Forrest Aske Larsen, Jonas Henriksen og Saud Munir


Slutstillingen

  • Svanholm 3 kampe 6 points
  • Køge 3 kampe 4 points
  • Horsens 3 kampe 2 points
  • Kerteminde 3 kampe 0 points

Vores resultater

Svanholm 117 (Jonas Henriksen 22x, Saud Munir 20x, Saif Ahmed 2x, Hussain Bashir 21x) over Horsens (81).

Svanholm (108/3) (Jonas Henriksen 24, Saif Ahmed 20x, Hussain Bashir 21) over Kerteminde 16 (aske Larsen 3/5).

Svanholm (99/3) (Jonas Henriksen 21) over Køge 23 (Aske Larsen 2/4, Hussain Bashir 2/12).


JUNIORERNE

Udendørsmestrene AB var nok lidt skuffede over ikke at være kommet tættere på Svanholm i hvad der syntes at skulle blive den eneste rigtigt jævnbyrdige kamp, nemlig ”finalen i juniorrækken” mod Svanholm. Men Svanholms brede gærdeside simpelthen kværnede AB`erne til bunds. Jawad Ali gav ellers AB masser af håb, da han bowlede Svanholm-anføreren Mati Malik i første over bag en vis legemsdel, men de øvrige svanholmere virkede upåvirkede og selv holdets sidste mand Toke Larsen kunne (lige som i de øvrige kampe) score over 20 uden at gå og Toke kunne medlige så stor ret som Said Ahmed være blevet ”handskevinder”. Hans ”demolition” AB-kasteangrebet de sidste par overe var særdeles afgørende for at AB ikke kunne være med.

Således var en sidste over, der kostede 22, nok AB’s sidse pind i ligkisten og en svanholm-score på 146 troede de nok ikke selv på og det blev også kun til 78.

Man of the tournament Svanholms Mads Henriksen (scorer på 43, 41 og 26 – alle not out) og udmærket kastning og vinderklubbens handsker gik til Saif Ahmed.

Slutstilling

  • Svanholm 3 kampe 6 points
  • AB 3 kampe 4 points
  • Herning 3 kampe 2 points
  • Horsens 3 kampe 0 points

Svanholms resultater:

Svanholm 119/4 (Mads Henriksen 43, Toke Larsen 23, Mati Malik 22) over Herning (Mads 26, Saif Ahmed 3/15).

Svanholm (179/2) (Mads Henriksen 41, Saif Ahmed 23x, Said Alam 22x, Toke Larsen 21x, Hassan Bashir 20, Mati Malik 20) over Horsens 20 (Mads Henriksen 3/3).

Svanholm 146/3 ( Saif Ahmed 28x Mads Henriksen 26x, Toke Lasen 25x Hassan Bashir 24x) over AB (78) (Mads Henriksen 2/11).


 Svanholms juniorvindere: Bagest fra venstre Toke Larsen, Mads Henriksen og Said Alam.

Knælende Hassan Bashir, Mati Malik (anf.) og Saif Ahmed




Zacharia Raja, Køge Hussain Bashir, Svanholm, Oliver Hald, Herning, Mads Henriksen, Svanholm,

Wahad Hashmi, Kerteminde, Vitushan Shankar, Horsens, Emre Isik, Køge og Aske Larsen,

Svanholm var alle enten boys of the team eller boys of the tournament.



MINIPUTTERNES TREDJEPLADS

Dagen efter i Schneekloth-Hallen tog Ishøj titlen som sjællandsk miniputmester foran Albertslund og Svanholm