DrengelalSøndag d. 11. september 2011 kl. 23:27 af Henrik Pfaff |
Det betød utvivlsomt mere for Horsens drenge at vinde et dansk mesterskab til byen for første gang i 129 år end det ville have betydet for vores drenge og Svanholm at vinde ligesom sidste år, men det er en ting – en anden og mere væsentlig ting er det, hvor skuffende at se de førende drengespillere lalle ved et dansk mesterskab –med begrundelse, at de var trætte. Ja vel var det et urimeligt program for vores drengehold først at spille en kamp mod AB, der gik næsten de fulde 2x 40 overe og dernæst samme lørdag fortsætte i marken (yderligere 40 overe) mod Horsens. Ja så er man træt, men holdets førende hårdkaster behøver ikke vente til halvlegens sidste overe med at tage bolden og markopstillingerne behøver ikke være så ligegyldige og de bedre gærdespillere kunne have prøvet at ville stå der.Holdets første kamp mod AB startede med en score på 155 til os – Mads Henriksen (42) og Saad Ahmed (22) åbnede godt, men hele holdet bidrog og Jonas Henriksen (17) spillede sit hidtil bedste på dette niveau. Han er trods alt fortsat miniput !! AB ude for 93 (Hassan Bashir 3/6 herimellem AB`s bedste). Alt så ud til at være som sædvanligt Holdets førende spillere mente formentlig, at tredje hold ved DM Horsens var en ekspeditionssag Men her forregnede de sig. Horsens havde en gærdespiller, der ikke ville ud, og havde kastere og markspillere, der var ivrige og engagerede.  Forgæves stokket ud appel fra keeper Dansi Azam på Toke Larsens kastning Vores markindsats var en ørkenvandring. Marken virkede uinteresseret, anføreren uengageret, kasterne forærede 24 udenom og keeperen droppede 3-4 stokket ud chancer. Alligevel lavede Horsens, der stort set kun havde en gærdespiller, der kunne andet end at stå der, 127.  Og så misser vi nok engang  Mads Henriksen har langt om længe taget bolden og kaster en markspiller ud. Mærk vores engagerede markspiller med hænderne støt plantet på hofterne. De fire første af vore gærder var ude for 23. Resten kæmpede så godt de formåede at Said Alan viste lovende takter og evnede at flytte bolden (14). Vi var ude for 84. Spillerne så desværre ret ligeglade ud. Dagen efter kunne kampen mellem Horsens og AB være gået begge veje. En overgang var situationen den, at vi – med en lille AB-sejr – kunne have vundet på bedre koefficient. Men Horsens endte med at vinde – tillykke med det, klubben kan være stolt over det drengehold, der i enhver henseende opførte sig eksemplarisk. De er srilankanere, der åbenbart får en god opbakning og opdragelse hjemmefra. Vi fik sølv. |