Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Kåret som vinder hjemme i lænestolen

Mandag d. 27. juni 2016 kl. 11:28 af Henrik Pfaff

Glostrups drengestævne er afviklet uafbrudt siden 1970 – så i år var der 46 års jubilæum. Vi har tidligere vundet 17 gange, men i år tog vore drenge hjem i den tro, at de var blevet nr. sidst.

Først spillede vi mod KB og vi startede med 86 på de tilladte 16 overe. Musa Mahmood blev trukket efter de tilladte 25. Samtlige KB´ere var ude for 79. Zeshan Aslam kostede 11 i en første over, men da han kom på igen reddede han skibet fra undergang og tog 4 gærder så han endte med 4 for 14. Abdullah Mahmood 2 for 7.


Musa kaster til en KBer


Derefter slog KB AB og så skulle vi ”bare” vinder over AB. Men det gik for langsomt og vi endte med 86 (Zeshan Aslam 18, Musa Mahmood 17). AB passerede i næstsidste over. Kun godt markspil og tre løbet udholdt spændingen ved lige.


Sami kastes ud af en ABer


Stævnet havde tragisk kun tre deltagere – det laveste deltagerantal nogensinde og ingen jyder, selvom de ikke kan undskylde sig med ramadan


Ved 15- tiden blev KB efter koeficientudregning kåret som vinder og blev passende hyldet med præmier og det hele.


Formand Henriksen forklarer de nedtrykte drenge, hvad de gjorde galt. Han kommer altså til at tage ordene i sig igen

Egil Damgård pokalen til Musa Mahmood. Jonas Henriksen fik den i fjor


Ved 17 tiden annonceredes det, at vi, der endte som nr. sidst i den første udregning var vinder!

Hvordan kan det gå til.


Vi fik aldrig taget et ordentligt vinderbillede, men vi har klippet vinderne ud af gruppebilledet.

Stående bagved fra venstre Saqib Noor Manzoor, Adyan Hussain (keeper), Mohammad Hayat, Sami Ahmad og Zeshan Aslam, anf. Forreste række: Musa Mahmood, Rehman Mahmood, Wahid Mahmood, Abdullah Mahmood, Lucky Ali


Joh – det blev en ren boomerang for AB´s Mikkel Grøn, der protesterede mod udregningen i den tro, at den var forkert til AB´s disfavør, altså at AB burde være vinder.

Da næsten alle var gået hjem regnede og regnede arrangørerne og fandt to fejl.

1. Når et hold passerer, så tæller kun det løb, som giver “passagen” og ikke de to mere, som AB´erne løb.

2. Ved kvotientudregning skal samtlige overe, som et hold har til rådighed, tælles mod dem – og ikke kun den over, hvor holdet har mistet samtlige gærder. Så KB fik regnet en over mere “imod sig” og AB fik fjernet de to “løbepoints”.

Det var nok til at Svanholms kvotient blev 0,0103 – KB´s 0,0 – og AB´s minus 0,0103, hvorved protesterende AB blev sendt ned på 3. pladsen i stedet for Svanholm, der med tilbagevirkende kraft blev vinder.

Og det kan Svanholm alene takke Mikkel for, selvom han nok ikke havde vores interesse i tankerne, da han protesterede.

Men præmierne får KB lov atbeholde, mens vi får vores navn i “annalerne” og AB, der aldrig har vundet stævnet, fik en lang næse som treer.

Så det blev så 18 gang vi vandt stævnet i de 46 år – men første gang kåret som vinder hjemme i lænestolen