Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Succesrigt, men koldt og vådt Excelsiorbesøg kræver genvisit

Tirsdag d. 2. maj 2017 kl. 17:11 af Henrik Pfaff

Vore drenge og lilleputter spillede begge under hollandske Excelsiors besøg tre kampe på tre dage – det er vel ca. 1/3 af det antal kampe, de normalt spiller på et helt år. Mens vore to hold vandt samtlige seks kampe over hollænderne, kunne Excelsior søge trøst i, at de vandt over de øvrige gæster Albertslund hos lilleputter og AB og Glostrup hos drengene.

Vejrmæssigt var det lidt af et under at alle kampene blev gennemført, men det skyldtes nok alene, at hollænderne jo var her under alle omstændigheder – og vores var indstillet på at vente om ikke på varme, så på ophør af regn.



Adyan Hussain – op og ud


Deltagerne i lilleputkampen fra Svanholm og Excelsior


De to drengehold fra Excelsior og Svanholm


Der var mand of the match præmier i form af glas fra Brøndby Kommune.
Hos Svanholm fik Waheed Mahmood og Lucky Ali præmierne


Da stævnet blev arrangeret havde vores ungdomsleder Said Alam sagt, at han nok skulle sørge for mad til gæsterne den første aften. Der var ikke sket noget torsdag aften, hvorefter han og Saif Ahmad satte sig sammen og trommede alle drengene sammen og gav dem besked på hver især at tage mad med til sig selv og nogle hollændere.
Projektet lykkedes – og fredag under ”banketten” var der et bord med alverdens eksotiske herligheder som alle nød.
DCF havde af sit masterprojekt sponseret to frokoster – på sidstedagen kunne hele 80 drenge med deres ledere nyde DCF-mad.
Hollænderne og deres ledere sov i klubhuset og de medbragte mange forældre og nogle dejlige ”damer”, der sørgede for køkkenet – bare vi havde sådan nogle. Bl.a. var der ”the” – det blev nu orangeade – i halvlegene under kampene med diverse kager



Vores drenge havde – med en dags varsel – fået besked om at medbringe mad til alle – og det gjorde de. Saif Ahmad serverer



Fra spisningen


Soveplads for 25 hollændere – det giver sammenhold


Miniputstævnet havde foruden os deltagelse af Albertslund og Ishøj, så med hollænderne og vore to hold plus nogle ekstra fra os var der seks hold,. Der fornøjede sig med at spille hver tre kampe.



Deltagerne i miniputstævnet, hvor foruden os og Excelsior deltog Ishøj og Albertslund


Man må betegne besøget af Excelsior som succes på enhver tænkelig måde – så det var helt naturligt, at vores formand Søren Henriksen og deres hovedleder – Luke van Trost, som Søren har spillet landskampe imod – om søndagen satte sig sammen og talte om et genvisit fra Svanholm til Rotterdam næste år.