Cricket  »  Resultater  >  Drenge
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Tre hold finaleklar

Torsdag d. 19. marts 2015 kl. 07:09 af Henrik Pfaff

Svanholm har tre hold med ved de afsluttende kampe om SM for seniorer og inde-DM for ungdom i Herning. SM-stævnet spiles kl. 15.00 søndag d. 29. marts i Schneekloth-Hallen, hvor først AP Møller CC møder det vindende hold i serie A Ishøj, derefter spille nr. 2 i Serie A Svanholm og nr. 3 AB og til sidst finale.

Vores 1. hold klarede sig i en udmærket opstilling pinligt dårligt både mod Ishøj og KB i den indledende turnering, men er altså alligevel endt på en 2. plads, så nu må vi se om “De er bedst, når det gælder”. Vi vandt i fjor.

Vores 2. og 3. hold spillede slutspil blandt de to bedste i pulje B og C. Først vandt vinderen af gruppe C de unge (3. holdet, der på nær en spiller bestod af juniorer) over det meget ældre 2. hold(nr. 2 i gruppe B), der havde optræden af den fra Australien hjemvendte Saad Ahmad. Men 3 holdet tabte i slutkampen mod holdet fra AP Møller, der havde nogle solide rutinerede spillere, men alligevel ikke bedre end vi burde have vundet over dem.

Vi har “kun” to hold med ved inde-DM for ungdom i Herning, der spilles dagen før lørdag d. 28. marts. Drengene tabte både til Ishøj og AB og endte på en 3. plads.

Juniorerne skal forsvare fanerne mod den københavnske toer KB og fra Jylland nr. 1 Herning og nr. 2 Horsens.

De fire hold ved drenge-DM er Ishøj, AB, Husum og Herning

Lilleputterne kom til Herning i sidste øjeblik ved at slå AB i søndags. Alle havde regnet med en tæt kamp og de to gode hold var sat mægtigt op. Men det gik AB ligesom udendørs. De foldede fuldstændig sammen efter at vi havde startet med lidt over 100, var AB ude for omkring 22.



Anfører Wahid Mahmood in action mod AB. Scorede ligesom de fleste af de andre 20 not out.


 
Abdullah Mahmoods kastning gjorde det lyst blandt Aberne, men også ved gærdet gjorde han sig.


Lilleputterne komme til at møde Ishøj – den københavnske etter – og fra Jylland nr. 1 Husum og nr. 2 Skanderborg i stævnet i Herning