Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Drengene fik sølv

Onsdag d. 16. september 2015 kl. 07:05 af Henrik Pfaff

Svanholm kunne ikke genvinde sidste års dansk drengemesterskab, men tabte til Horsens i finalen. Vi vandt sidste år den tidligere pokal til ejendom, så Jørgen Jønsson, der havde udsat den nye, ville sikkert have sat pris på, at hans klub fik sit navn som den første, men sådan skulle det ikke gå. Den havde ellers minder, da den var vundet i en bordtennisturnering formentlig i en obskur kælder.

Lørdag vandt vi semifinalen over KB, der indledte med 60, hvoraf Mr. Extra lavede hele 32. Det er al for mange og det måtte give ubehag forud for søndagens finale.
Jonas Henriksen cyklede igennem KB’s gærdeside og tog 7 gærder for 12 på 7,1 overe, hvilket formentlig er hans bedste kasteresultat nogensinde.





KB-offer til Jonas



Jonas klappes ud efter sine 7 for 12 mod KB

KB kaster faktisk udmærket og havde det ikke været for Jonas kunne såmænd selv 60 have forvoldt besvær. Nu passerede vi for 4 gærder. Jonas lavede 32 og den 12 årige miniput Musa Mahmood skal have stor ros. Han havde fået besked på at nøjes med at holde Jonas inden – normalt er han en angribende spiller, men han tøjlede sin angrebsiver og gik først, da vi havde 36 efter at Musa havde scoret 9 på 39 bolde.



Musa Mahmood kastes ud

Hvor værdifuld hans indsats var viste sig, at vi mistede yderlige tre gærder, førend vi havde passeret for i alt fire gærder
Finalen søndag bød på forfærdeligt vejr. Det startede så skidt som det nu kunne, da vi tabte lodtrækningen og måtte i marken i regn, der varierede i styrke det meste af halvlegen. Horsens havde lidt bedre vejrforhold, men dog også regn ind i mellem.
Begge hold havde omkring halvdelen besat med lilleputter/miniputter og de to dominatorer Jonas Henriksen og Thibanish Prem var et hoved højere end de fleste af de øvrige deltagere.
Thibanish havde om lørdagen lavet et century mod AB, mens Jonas havde domineret festlighederne for os mod KB, så det var i realiteten en kamp mellem de to. Den vandt Thibanish. Først dominerede han Horsens halvleg og lavede 82 chancefrie ud af 158 for 7 på de 30 overe, som kampen var skåret ned til.






Thibanish malkede on siden. Her mod Zeshan Aslam

Jonas tog 4 gærder for 32, men brød ikke igennem som dagen før. Abdulla Mahmood og Zeshan Aslam tog hver 1 gærde for 20 og 33.
Og så hang det hele på Jonas, men efter 12 bolde og 8 points fik Thibanish hans skalp ved at snuppe ham med ben for. Resten af holdet gjorde, hvad de kunne. En 3. gærdestand mellem lilleputterne Musa Mahmood (23) og Wahid Mahmood (15), der bragte os fra 28 til 72 gav lidt håb, men resten kunne kun stritte imod, men ikke producere ret meget og vi var alle ude i næstsidste over for 112.




Billedet er ikke noget særligt , men det giver et indtryk af, hvilke vejr og lysforhold, der blev spillet under i drengefinalen



Sølvvinderne:
Stående fra venstre: Ali Babar, Jonas Henriksen, Saif Ali Ahmad, Saqib Noor Manzoor, Ahmar Hussain
Knælende: Musa Mahmood, Abdullah Mahmood, Sami Ahmad, Wahid Mahmood, Mohammed Azan Javid.


Den kommende weekend byder lørdag på t 20 serie 2 finale kl. 12.00 mellem vores 2. hold og Fredericia.  Det er en gentagelse af sidste års kamp i Fredericia, hvor vore jyske venner fik en større en på gokken, men da havde vi også diverse 1. holdsstjerner fritspillet og gæsteoptræden af James Moniz. Denne gang er de vores ordinære 2. hold.

Junior DM-finalen Svanholm – KB afvikles på bane 1 (40 overs) med start kl. 11.00 mellem Svanholm og KB

Lilleput DM-finale afvikles på Svanholm Park – Bane 2 (32 overs) med kampstart kl.11.30