Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

En ”sekser” i kassen - Og en ny kaster skabt

Mandag d. 12. maj 2014 kl. 23:01 af Henrik Pfaff

Weekenden gav seks rare turneringspoints I kassen – 4 til l. holdet 2 til 2. holdet. Skal vi trække nogen frem, som særligt kunne glæde var det, at altid trofaste, men ikke altid særlig scorende Usman Akram præsterede sit livs score på 2. holdet med 90 mod Taastrup, at vi fik debut af en ny fin lille kaster på 1. holdet i Zeshan Shah, der ville have fået et hattrick mod Nørrebro, hvis ikke en markspiller havde droppet en snitter, samt at der blev plads i toppen af gærdesiden til Mads Henriksen på 1. holdet, der kvitterede med 48 mod KB.

Ja faktisk var to juniorspillere på 1. holdet stærkt medvirkende til gevinsten på andendagen mod KB, da Saif Ahmed kastede 8 overe med 1 for 26 og snuppede landsholdsspilleren Nawed Mughal, mens han om lørdagen snuppede Nørrebros bedste Nabil Ghulam

Vi starter med lørdagskampen mod Nørrebro, der ikke var nogen oplevelse. Far og opsynsmand m.m. Amjad Khan havde uopsættelige ærinder i England og var ikke med og når katten er ude kommer musene – lad os nu sige - til at spille på bordet, men det lyder lidt for positivt.

Jørgen Jønsson var stærkt – men ikke for stærkt -kritisk, da han skrev om holdet. Vi plukker lidt også fordi han mindes gamle dage fra vores tid på Baunehøjbanen:

”Selv om under tippede Nørrebro kun formåede at score 109 for alle, viste det sig efterfølgende at blive en lidt for spændende affære for en af DM-favoritterne Svanholm.

Det var nu ikke fordi Svanholms kastning og markspil var værd at prale af. Ganske vist blev ”goderne” til kasterne uddelegeret til 8 kastere, hvor den unge debutant Zeshan Khan, der som ungdomsspiller kun har spillet ”park-cricket” nok er værd at bemærke. Hans cricketopdragelse er i øvrigt sket i den park, som undertegnede gjorde sig i for over 50 år siden med ”Rock and roll” dans. Dengang var Enghaveparken ugentlig om sommeren r arrangør med forskellige orkestre, som skabte tumult dengang vi unge tillod os at frigøre os lidt. Men dengang var det harmløst Tilbage til unge og altid smilende Zeshan Khan, der i sin debutkamp tog 2 gærder for 18 og viste gode takter med sine gode konstante medium bolde, der ser ud til at slippe godt fra pitchen. Zeshan skulle faktisk have haft et hattrick, men blev tabt på en ”damegriber”.

Indercirklen i Svanholms mark virkede til tider langsom, hvor flere af spillerne åbenbart havde placeret sig lidt for dybt til enerne, eller også læste man ikke spillet hurtigt nok. En anden ting denne skribent undrede sig lidt over, var dette, at da Nørrebros gærdestjerne Nabil Ghulam (der tilbragte sin cricketungdom i Svanholm) gjorde sin entre, skete det ikke med det samme (spillerne kender Nabil og hans slagkraft)- at man lavede det jeg vil kalde en offensiv mark, nemlig at invitere Nabil inden for og straks sætte en eller to offspinnere på, og stille den mark op 2-3 dybt ude på legsiden- og få bowlerne til at bowle væk fra Nabils bat.

Svanholms brede gærdeside er måske deres egen værste fjende?

Zameer Khan var nok den eneste af Svanholms gærdespillere, som levede op til deres og holdets standard, han scorede 37 flotte points, men hvorfor slutter festen for så god spiller som Zameer næsten altid, når han har scoret 30-40 points?

Svanholm skulle bruge hele 6 gærder for at passere, og det er sandt for dyden ingen god reklame,

Tak til Jørgen:

Og som søndagskampen:

KB valgte at gå i marken i 40 overes kampen, skønt det var sjaskvådt. Det var formentlig ud fra synspunktet, at den frygtede langsomme KB-pitch ville være så totalt livløs, at gærdespillerne ville have meget svært ved at grave bolden op og forcere. Det kom til at slå til. Zishan Shah forlod hurtigt valpladsen og herefter i en lang og tålmodig andengærdestand, hvor KB skulle helt hen i 22 over for at få bid igen, fik Zameer Khan (29) og Mads Henriksen (48) sat totalen op til 77. Mads Henriksen fik dermed den chance, han har ventet længe på i denne sæson.

Hamid Shah fik lidt mere tørre og hurtige forhold at batte under og KB'erne en efterhånden svær bold at kaste med – og satte scoringstempoet op med 44 på 54 bolde og gik først, da Svanholm havde 171, mens han så makkerne gå ind og ud i forsøget på at forcere.

173 kom KB's target til at lyde på, men holdet kunne ikke klare det fornødne scoringstempo på en bane, hvor firere var en svær ting at præstere. Amjad Khan endte med 5 for 28 efter at have fjernet KB’s tre første gærdespillere.


5-6 mand i slipregionen for Amjad, selvom pitchen var død.

Saif Ahmed “svæver” en landsholdsspiller ud af kampen

Hamid Shah får gjort kål på en KB'er


I 2. holdets kamp mod Taastrups mishandlede vore fra første færd Taastrups kastning

Vi knaldede til bolden fra første bold og endte med 289/8 i 40 overes kampen. Usman Akram skulle absolut få sig selv ud, da han var nær sit maidencentury (90 på 100 bolde) mens ex-landsholdsspilleren og en old boy i super fysisk form James Moniz fortsat rammer bolden klokkerent og hårdt (50 på 67 bolde).


Usman Akram

Masser af skulderklap til Usman over hans livs halvleg


Da Taastrup havde mistet 49/5 valgte Svanholm at kaste med samme klasse (længde) som Taastrup de dermed endte så hæderligt som 141 (Sahadat Riaz 4/37). Hvorfor de vennetjenester, når lovende og unge Zeshan Khan ender med 5 ubenyttede overe. Det virker som om, at der gives mere spillerum for ungdommen på 1. holdet end på 2. holdet. Sådan bør det ikke være.