Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Får Svanholm samme skæbne som KB ?

Tirsdag d. 19. juni 2018 kl. 17:30 af Henrik Pfaff

Sidste år tabte KB det afgørende point til Ishøj i sidste kamp, så vi blev danske mestre. I år kan det, der skete i søndags måske blive det samme, men med omvendt fortegn.

Førsteholdet tabte til Ishøj på Ishøjs bane.

Det skal understreges ordet bane, for pitchen er umådelig vanskelig. Ikke uspillelig som Skanderborgs ugen før, men op og ned og utilregnelig.

Alligevel fik Ishøj skrabet 178 for 9 sammen. 4 gærde ude for 54, 5.te for 114, halen lagde 64 til. Ikke fordi den er særlig god, men fordi vi kastede udisciplineret.

Vi manglede den skadede Jonas og i stedet spillede Zeshan Khan. Han gjorde det i og for sig udmærket med 1 for 20 på syv overe.

Abdullah Mahmood – vores lille junior –kastede for første gang 10 overe og det gik også rimeligt med 1 for 38. Mads Henriksen bedste med 2 for 28 på 10 0vere.


16 årige Abdullah Mahmood kastede 10 overe for første gang

Wahab Hashmi akrobatik

Mads flyvende

Vores start var katastrofal. Zameer Khan bowlet i første over, Zishan Shah grebet ud ikke længe efter og det 3. gærde faldt ved 24. Mads Henriksen (27) og Hamid Shah (30) hævede til 75 på stort set det dobbelt antal bolde, hvorefter først Mads og derefter Hamid var ude.

Wahab Hashmi (40) gjorde sit til at vi kunne nå op, men vi løb tør for gærdespillere i sidste over ved totalen 162 eller 19 for lidt. Første nederlag i år.


Efter en tapper indsats forcerer Wahab Hashmi og bliver stokket ud

Vores tidligere medlem Mati Malik I Ishøj får hverken samlet ben eller hænder og grebet Hami Shahs stød


Små 500 points på AB

Vores 2. hold og AB’s første deltes om noget i retning af 500 points med resultatet, at vi passerede for 5 gærder med 5 overe i overskud

AB startede med 236/9 – en gevaldig score. Saud Munir 3 for 37. Stort set alle vore gærdespillere muntrede sig derefter på den hurtige bane. Osman Safi startede med 27 på 21 bolde, førend han faldt ved totalen 36. Said Alam (48) fortsatte til vi havde 184. I mellemtiden var Khizar Javaid (21), Saud Munir (47) faldet. Saad Ahmad (56x) fortsatte, indtil vi havde passeret med 240 for 5 gærder.

Vi er i spidsen af 1. division, AB sidst