Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Fem gevinster i seks kampe, men 2-3 x nedtur for kasterne

Torsdag d. 11. maj 2023 kl. 22:22 af Henrik Pfaff

Store Bededagsferien var gevinstmæssig en opmuntring, men en første- og andetholdskamp gav rynker i panden over vores kasteres form.

Førsteholdet spillede Store Bededag en ude T 20 kamp mod Glostrup.

Her fik vi bemærkelsesværdig megen modstand fra vores gamle keeper Taha Ahmed, som endte med at score næsten på hver bold (72 ud af 123/7). Vi havde Amjad Khan med for første gang i mange år – han har været i KB i mellemtiden - og sammen med Toqeer Ahmed var han bedste kaster med henholdsvis 2/25 og 2/26.

Glostrups kastning kunne ikke genere vores åbnere Hamid Shah (89 på 53 bolde og Musa Mahmood 26 på 31). Vi passerede uden gærdetab på 14 overe.

Endnu værre var det mod Albertslund søndag i den ordinære turnering. Albertslund var i den grad ovenpå mod vores kastere, hvor kun Mads Henriksen (4/19 på 9 overe) truede. De endte med 229 og man må frygte hvad et bedre hold kan præstere.


Bolden blev grebet ud

Samkvem efter et Mads gærde

Åbnerne Hamid Shah (77) og Musa Mahmood (50) skiltes først ved 127, senere bidrog Mads Henriksen med 25 og Saud Munir med 28x og vi passerede for tabet af 6 gærder med mange overe i behold.

Bemærkes må det, at banen efter forårsstandard var hurtig.

Op og ned for andetholdet

2. holdet var i Jylland og nedgjorde først et svagt Herning-hold, der måtte stå model til en score på 250 (Zishan Shah 56, Abid Sana 40 og James Moniz 32). Herning, der var uden deres landsholdsspiller, måtte ty til deres niende gærdespiller, vores gamle lilleputtræner og tredjeholdskeeper Sonnich Thacker, for at finde en topscorer med 22. Herning ude for 91. To gærder for 10-20 til Usman Kiyani, Asad Shah og Amod Mahajan.


Zishan kastet ud i Herning

James Moniz sekser i Herning

Et offer i Herning

Dagen efter mod Kolding endte som et mareridt, men begyndte som det modsatte. Vanen tro langede James Moniz ud fra starten (55), men længe blev derefter spillet for defensivt, selvom Aden Aftab og Arun Kumar endte på henholdsvis 77 og 80, men de brugte 112 og100 bolde til det. Vores vikarkeeper Adyaan Hussain satte skab i det til sidst med 38 og totalen endte på 290/6.


Fra 2. holdet i Kolding forklaring unødvendig


Vi fik de to gærdespillere i Kolding, der kan true i bedre kredse, for ikke ret meget. Deres topscorer havde efter sigende aldrig spillet rigtig cricket før, men kun tapeball, og kunne kun rage bolden ud i legsiden, hvilket gjaldt for de fleste. Den slags bolde kastede vores kastere langt de fleste af og Kolding passerede med halvanden over igen.Vi nævner ingen kastere, men det hjalp jo heller ikke, at marken ikke kunne gribe.

Og i øvrigt – det skete ikke på Koldings gamle frimærkebane, men en ny af normal størrelse. På en sådan lavede Kolding altså¨291/7.

Glad junior

Vi skrev for kort tid siden, at det er sjældent med et ungdomscentury nu om stunder.

De ord måtte vi æde i os, da en flot spillende Isa Malik i sin første halvleg i år scorede 100 i 3. divisionskampen mod Nordvest for vores 3. hold. Ehsan Karimi med et af sit livs højeste (42) og Harris Raswan 51 (begge juniorer) hjalp med til 256/9 på 35 overe. Nordvest 169.


Sikke en jubeldans, Isa Malik kunne helt alene

Isa klappes ud for sit century

Vi stiller med et 4. hold for første gang i vores historie og de debuterede ude i Holbæk mod Nordvest 2. Et nyt medlem Mohammed Kamaal Yasin startede med 90 og Saad Rathore, der er kommet fra AB 34.

Det blev til 167/7 på de aftalte 25 overs. Vores drengespiller Idris Alam ødelagde enhver spænding ved at tage de første 3 gærder for 7 på de først to overe. Nordvest endte med 68.

Næste uge

Næste uge byder på 3. holdskamp hjemme lørdag mod Nørrebro II, søndag 1.steholdskamp ude mod Soranerne og 2. holdskamp hjemme mod AB.