Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Førsteholdet i ny ”thriller” med lykkelig udgang – for os altså

Tirsdag d. 23. august 2022 kl. 12:39 af Henrik Pfaff

For anden gang på to uger var førsteholdet ude i en ”thriller” i en kamp med høje scorer. Sidste uge ude mod Skanderborg var det os, der skulle chase – denne gang var det KB.

Svanholm Parks græs var blev væsentlig langsommere efter megen regn natten over, så vores indledende score på 244/7 var virkelig gedigen.

Vi fik lidt af en chokstart, da Hamid Shah efter en sekser på første bold røg ud lbw.

Musa Mahmood og Wahab Hashmi hævede til 46, førend Musa drivede i hænderne på mid on.

Toby Adams havde kort før andetholdets afrejse fredag ofrede sig for den skadede Jonasog battede fire, men blev løbet ud (total 3/48). Scoringstempoet var ikke højt, men Mads Henriksen var ikke længe om at komme i gang. Wahab Hashmi (36) også løbet ud, Zishan Shah (22) søgte at sætte gang i det, men blev grebet ved 142. Nu var Mads i gang og Saud Munir i en sjælden halvleg brugte både stød i bogen og dem, der ikke er at finde i den (45 på 40 bolde), gik ved 203 og afløser Abdullah Mahmood (21 n.o.) viste igen at han er rap til sidst, mens Mads (82 på 99 bolde) scorede stort set på hver bold.

244 lyder godt, men holdet var som skrevet uden Jonas Henriksen (rygskadet), så kasteangrebet svækket gevaldigt.

Vi fik ikke bid fra starten (KB’s første gærde ude ved 70) og holdet virkede ikke særlig aggressivt i marken. Nærmest som man bare håbede på miraklet.

Gæstetræner Brett Mulder fik samling på tropperne i en pause og der kom mere lyd på. Uden Jonas kørte vi 26 overe med spinnere (Hamid fik bedste resultat med 2/45).

KB var hele kampen bagud og det afgørende moment indtraf, da holdets pro Brian Chari blev godt grebet på grænsen af Toby Adams med 53 på tavlen.

Da sidste over skulle kastes manglede KB 10 points med gærder i behold. Efter diverse vaklen fik Toqeer Ahmed bolden og han leverede en beundringsværdig over, hvor det kun var muligt for KB at slå bolden fremad til markspillerne. Så KB endte med 239/8 eller 5 for lidt. Mads også dagens mand i skysovs med 3/45.


Alle billeder taget af Peter Power

Wahab spillede en god halvleg

Mads i vigør

Zishan grebet ud

Saud i T 20 stød

Abdullah igen I en heftig halvleg

KBs pro Brian Chari gribes af Toby Adams

Amjad gribes ud af Toqeer

Sidste bold : Toqeer kaster lige som de fem første bolde i sidste over en yorker


Andetholdet tabte to gange

Andetholdet havde alle muligheder i Husum, der manglede et par af de bedste. Den kendte dommer Bent Nielsen – også kendt som roll on og hans makker– var flittig med fingeren (4 ben for) (3 af Husums). Said Alam topscorer med 30. Aden Aftab 24 og masser af udenom, så det blev til 157.

Husums sidse næstsidste gærde faldt ved 153 efter en utrolig kasteindsats af holdets nye spiller Zaaid Sethi, der på det tidspunkt havde taget 5 gærder for 38. Men så slap lykken op eller nerverne tog fat i ham og Husums sidste gærdespiller hakkede to firere ud, så de vandt med 1 gærde.

Zaaid Sethi har altid været et kastetalent, men har i den grad lidt af skader, så han har spillet meget lidt. Han fik sine gærder på spinnere. Holdets gribeevnersiges at værehåbløse.

I Kolding dagen efter var holdet forstærket med Musa Mahmood og Ehsan Karimi. Her var klubbens nye bane langhåret og stor. Vores score på 149 var aldrig stor nok til at true Kolding, der vandt med 5 gærder. Said Alam igen topscorer denne gang med 31, Aden Aftab 26.

Næste weekend

Førsteholdet har to kampe. Begge hjemme lørdag mod Skanderborg og søndag Ishøj – en afgørende weekend. Andetholdet spiller på bane 2 mod Kolding