Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Formanden underdrev – men det var pokalgevinst nr. 16 - Gevinst i tæt finale

Mandag d. 21. maj 2012 kl. 23:25 af Henrik Pfaff

DCF-formand Kentorp undervurderede – uden sin redaktør af årsskriftet Lars Hansen - vort antal af pokalgevinster en hel del i sin overrækkelsestale efter vores pokalsejr på egen bane over Esbjerg. Han underdrev en hel del i forhold til de 16 gevinster, vi rent faktisk har vundet siden den første pokalfinale så dagens lys i 1964 med B. 1909 som de første vinder, AaB som den anden og så os i 1966.

Men det var ikke “plainsailing” for os i dette års finale på hjemmebane mod nyoprykkede Esbjerg.

Det var et aldeles forfærdeligt vejr, dog meget varierendei de første 3/4 af kampen. Man kunne vælge mellem storm, kulde, hagl, regn og et enkelt fattigt solstrejf. Sommetider det hele på en gang.

Det blev brug for hele arsenalet af covers, der røg ud og ind.

Vi startede med 160. Åbnerne overlevede chancer og det gik strygende indtil over nr. 8, hvor både Zishan Shah (35 på nogenlunde samme antal bolde) og Zameer Khan (15) havde fået 51 på tavlen, men så blev der hittet et par gange for meget – og begge var ude.

Det efterlod et voldsomt hul i vores gærdeside, der ligesom skulle demonstrere, at man manglede tre mand. To karantæneramte og James Moniz på Færøerne. Esbjerg uden Peer Jensen, der konfirmerede sin datter

Den spillende træner Paul Johnstone bed de aggressive lyster i sig og holdt sammen på resterne med 24 på 64 bolde. Med bistand af bl.a. Waqasali Yasin (22), der var Svanholms man of the match (22) og drengedebutanten Mads Henriksen – debut på 1. holdet i en pokalfinale med 13 – fik de scoren op på 160.

Absolut ikke umiddelbart nogen sikker winning score på den lynhurtige bane og Esbjerg kom henad slutningen meget tættere på end Svanholm brød sig om.

Ja, da Martin Pedersen (32) og Umair Javed (28 på 33 bolde) hævede fra 5/81 til 6/123 efter 33 overe var Esbjerg i “the driving seat”.

Bobby Chawla fik pludselig tæv af Uamer Javed i sin sidste over efter at have kastet billigt og så var billedet vendt – næsten

Da bragte Svanholms anfører Aliwaqas Yasin ind i sit kasteangreb og han fik gjort kål på begge de to hårdtslående herrer fra Esbjerg – og så var der ikke mere i vestjyderne, der mistede de sidste tre gærder for kun 1 points.

Bobby Chawla overlod Mads Henriksen næstsidste over og han fik sidste Esbjerg mand ud - kasteresultatet 1 for 1 i debuten. Det skal nok blive højere med tiden.

Alle esbjergenserne ude for 138.


Svanholms pokalvindere 2012

Stående fra venstre: Mati Malik (12. mand), Henrik Saxe-Hansen, Hamid Shah, Waqasali Yasin, Mads Henriksen og Paul Johnstone.

Siddende: Zameer Khan, Zishan Khan, Bobby Chawla (anf), Taha Ahmed (keeper), Saad Ahmed