Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Har scoret med 4,78 points pr. kamp i 172 kampe – viste, at han kunne batte – to juniorsejre

Tirsdag d. 21. juli 2020 kl. 09:54 af Henrik Pfaff

Weekenden bød på to juniorkampe i et dobbeltprogram i Køge, hvor fire hold var mødt op på gode, men for små baner og der var stor gæstfrihed fra værterne. Og den ene af kampene var interessant nok.

Vi mødte vores besejrere i DM-finalen sidste år Køge med nogle dygtige afghanske spillere.

Halvlegen gik særdeles ujævnt. Mens Musa Mahmood var der endnu, kunne hans åbningsmakker hverken få bat på bold eller komme væk, vi mistede to gærder, så vores score efter 9-10 overs var beskeden omkring 50, så med få points og lidt krise overraskede anføreren Abdullah Mahmood ved selv at tage et ansvar (som det altid hedder i damehåndbold).


Abdullah udviser elegance

Wahid Mahmood slicer

Musa angriber


Han gik ind til broderen Musa og viste, at selvom han i sin karriere på ungdomsholdene og førsteholdet kun har scoret gennemsnitligt under 5 points (men ofte heller ikke er kommet ind )(i ”Mammutten”fra sidste år står han med et livstidssnit på 14,43) kan han udmærket godt batte. Han har som oftest været anfører på ungdomsholdene og har sjældent fået de resultater, som hans kastning og gærdespil berettiger til, fordi han har givet de andre chancen.

Han lavede 49 not out og hævede sammen med broderen Musa Mahmood (50 not out) (man trækkes efter 50 nu om stunder i juniorkampe) med små 100 points, så vi endte med 142/2. Det var ifølge de to brødre første gang de to har haft en gærdestand sammen af betydning og med Abdullah i sit sidste ungdomsår muligvis også den eneste


Vi har foreviget, at brødrene Abdullah (tv.) og Musa Mahmood (th) har lavet en halvleg sammen


Vi fik et hurtigt fat i Køge gærdeside, men den er ret bred, så de truede en overgang, men all out for 115 (Lucky Ali 3/25, Moez Raza 2/7). I modsætning til Køge greb vi næsten alt.

Den anden kamp mod AB ar mindre interessant.

I den første kamp for nylig mellem de to hold sørgede AB for at komme til gærdet – og lavede kun omkring 50, så denne gang sørgede vi for at komme først ind og præsterede 187/1 på de 20 overs. (Wahid Mahmood 51, Lucky Ali 50, Moez Raza 40 alle not out). AB gjorde pæn modstand, men ude for 102 .

Juniorerne fører rækken foran Køge og KB.