2. holdet spillede en slags ”lig” og død kamp mod Albertslund. Selvom holdet pt. er i toppen af 1. division er det hele så tæt, at kampen skulle vindes for ikke at ende i en situation, hvor vi kommer på næstsidstepladsen og skal spille kvalifikationskamp mod nr. 2 i 2. division – og det er aldrig sjovt.
Et af vore tidligere medlemmer
Khuram Hayat holdt sammen på Albertslunds halvleg, der blev på 179. Anfører
Imran Raja Khan kastede for en gangs skyld en længere spell – han har det med
at kaste lidt langt – men bedre det end kort. Han endte med 3 for 41. Vores
nyerhvervelse offspinneren englænderen
Umair Ghazali, der har spillet Lancashire league, men været ude af
cricket i tre år på grund af
en skulderskade, viste kun små
tegn på rustenhed og kastede 10
overe for 2 for 30. Said Alam smed keeperskinnerne og snuppede 2 for 13.
Så target hed 183 for 9.
Igen, igen var det Said Alam,
der bar holdet. Det er utroligt, hvor meget bedre, han er blevet. Da han var
drengespiller var det så forfærdeligt, at faderen – bestyrelsesmedlem Jammer – råbte
til ham, at han ville blive lagt i seng uden mad, hvis han ikke snart ramte
bolden.
Matchwinner Saif Alam skifter hjelm og får gode råd af anfører Imran Raja Khan
Man skulle tro, at truslen
opretholdes, for en mager Said er nu både stjerne ved gærdet – snupper
keeperskinnerne, når det kræves, smider dem igen og tager et par gærder.
Said lavede 89 og alt så godt ud
indtil han gik som sjette gærde.
Herefter var det Zeshan Khans
opgave at overtage – og det gjorde han ved helt håbløst at løbe to mand ud.
2. holds debutant Toke Larsen
gik ved 166 som niende gærde og sidstemanden har ikke lært en forwardparade,
men klarede alligevel alt i back, mens Zeshan Khan – der er gået en
gærdespiller tabt i ham – hamrede resten af sine 26 ud og gjorde sine tidligere
missere godt igen.
Så sidstegærdet lavede 18 og vi
passerede i 48. overe, selvom
slottet næsten var brændt ned kort fø.
|