Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

I år en sølv- og broncevals

Søndag d. 30. august 2009 kl. 23:31 af Henrik Pfaff

Normalt ved denne tid af året, når den sidste turneringskamp i cricket skal spilles, kan vi annoncere en spændende guld- og sølvvals mellem Svanholm og Glostrup.

Sådan ikke i år. Vi og Glostrup mødes rigtig nok på søndag på Svanholm Park, men Svanholm kan selv ikke med en sejr opnå mere en bronze. Glostrup er sikker på sølv, men kan med en sejr over os og med et lidet sandsynligt nederlag til Herning mod divisionens bundprop Skanderborg opnå en omkamp om DM.

Det blev en kendsgerning efter at Svanholm og Glostrup næsten lige overbevisende havde slået deres to modstandere i weekenden.

Svanholm havde besøg af AB, der forekom helt hjælpeløse på græspitchen. Turneringsledelsen havde ikke fået flyttet tidspunktet til kl. 11.00, hvilket det bør være på denne tid af året, så græspitchen var ikke blot ikke tromlet nok, den var også fugtig AB havde ikke teknik til at stille noget op under disse omstændigheder. Alle vore kastere blomstrede under en defensiv AB-halvleg på 103 på 46 overe. Hamid Shah 3/21, Bobby Chawla 2/17 o.s.v.

Lyntoget blev kørt frem, da Svanholm kom ind. På 14 overe passerede Svanholm for tabet af kun et gærde. Zishan Shah 40 not out og Scott O´Brian 44 not out.

Andetholdet fortsatte deres elendige sæson, der formentlig ender i nedrykning. Denne gang nederlag til Ishøj. Vi lavede 135. Opmuntringen var Janothan Humles kastning. Han fik 4 gærder for 43. Er stadig alt for ukonstant, men der er muligheder, som han kan gribe ved hårdt arbejde.

Lilleputterne vandt uden at miste et gærde over Ishøj og vi er nu sikre på, at have alle tre ungdomshold med ved DM-slutspillene.