Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Jonas Henriksen viste styrke på dansk jord

Mandag d. 26. juni 2017 kl. 21:59 af Henrik Pfaff

Juniorspiller Jonas Henriksen var i den forgangne uge med et dansk hold sammensat af en lige fordeling af de lidt garvede landsholdsspillere, og så de unge talentfulde U-18 spillere, der i næste måned spiller ICC WCQ på Jersey, hvor de skal møde de bedste europæiske U-18 landshold (bortset fra England). Førstepladsen giver en tur til VM.

Jonas var utvivlsomt den, der imponerede mest. Mod et udvalgt hold fra Essex åbnede han og scorede 90 og mod Essex Countys second eleven blev det til 67. Kun mod det hollandske landshold nøjedes han med 9.
Man kan så undre sig over – med tanke på de præstationer - at Jonas i vores hidtidige 2.holdskampe ikke har gjort sig bemærket.
Men han to revanche mod Glostrup, hvor han tydeligvis havde sat sig for, at batte igennem og scorede 54 not out.



Jonas Henriksen viser med al tydelighed på ovenstående billeder, at der er en god grund til, at han kan holde sig inde og score points. Det lodrette bat er ikke en ny opfindelse, men et sikkert våben til de høje scorer.

Bilal Khan slår gerne opad, men se næste billede

sommetider kommer den ikke længere end til kasteren

I et spektakulært forsøg på at ydmyge modstanderne og gøre sig selv bemærket lykkedes det Saud Munir at gøre sig selv til grin, da han skulle score det vindende point. Her kastes han ud 


Glostrup, der ikke er, hvad Glostrup var engang og som mest består af en skønsom blanding af tidligere spillere fra Nørrebro, Ishøj og Taastrup plus et par trofaste fra moderklubben startede med 117.

Det forekom alt for mange for den kvalitet, som Glostrup havde. Man så et udvalg af drops og mange udenom fra vore. Imran Ahmed fik nok sit bedste kasteresultat i denne række med 4 for 20. Vi præsterede 25 ekstra på de 37 overe, som Glostrup holdt. Absolut ikke tilfredsstillende

Jonas var sidste år åbningskaster på 1. holdet, men har på grund af en skade ikke kunnet kaste i år. Efter sigende er det dog ved at komme. Saud Munir har været ude – fra 1. holdet - på grund af en næseoperation og kunne kun kaste spin, men det var rigeligt godt for Glostrup, der på hans 8 overe lavede 13 – for to gærder.

Glostrups indledende kastning var ikke tosset og vi havde mistet to gærder for 23, da Jonas fandt sammen med den debuterede inder S. Kumar, der havde umådeligt svært ved at holde sig på benene på den dyngvåde bane – kampen blev afviklet mere eller mindre i småregn. Den slags kender han åbenbart ikke fra Indien, for flade gummisko er ikke egnet til dansk klima. Han greb virkelig sin chance – når han altså stod op - og teknikken ser ud til at være i orden, men han producerede ikke løbende og brugte 62 bolde til 29. Han og den chancefrit spillende Jonas hævede til 72, førend Kumars modsætning Bilal Khan kom ind og slyngede lidt omkring sig. Vi passerede for 5 gærder.
2. holdet har nu 8 points for 5 kampe på 2. pladsen i 1. division. Førsteholdet er ligeledes på 2. pladsen, men med en kamp mere end Skanderborg. Begge hold har 8. points.

Førsteholdet spiller i de kommende uger nogle T 20 kampe – allerede på torsdag kl. 18.00 mod Ishøj.

3. holder fører 3. division øst med 5 kampe 10 points og junior- drenge- og lilleputholdende er ubesejrede