Cricket  »  Resultater  >  Junior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

5 gærder til Saud Munir, debut til Rasheed Lewis– og hattrick til Muneeb Rehman

Torsdag d. 3. maj 2018 kl. 10:15 af Henrik Pfaff

Weekenden bød på lidt af hvert med alle tre seniorhold i sving, selvom vi har fem mand i Malaysia, hvor det indtil nu er gået godt.

2. holdet havde tidlig sæsondebut i 1.divsion hjemme mod Husum, der havde et kærestepar med – af forskelligt køn vel at mærke.

Sligt har vi da aldrig spillet mod før, men selvom den smukke indiske kvindelige del af parret keepede og gjorde det godt fik det os ikke til at miste koncentrationen.

Banen var ikke bare forårstung, men uanstændig langhåret. Til gengæld var pitchen fredelig, som den er ved denne tid af året.


Vi skal gøre opmærksom på, at Jønsson sørgede for, at det rullende net senere blev rejst


En indledende score på 192 var derfor omkring 250 værd en solrig dag på en sommerplæne.

De mange points kom til veje ikke mindst fordi åbneren Kizhar Javaid ramte alt – altså ikke markspillerne – og med 41 på 49 bolde satte han os glimrende i gang.

Mere behersket var Saud Munir på 45 på 93 bolde. Sahadat Riaz lavede 27 og træne Rasheed fin en smag for hvordan de er at spille på en græsmark.


Rasheed Lewis kastes ud


Husum ude for 91 på 32 overe. Saud blomstrede igen med 5/22 i en blanding af fast, medium fast og spin. Muligvis blev Husumspillerne forvirrede.


Saud Munir - Best bowler of the day


Men altså 45 og 5 for 22 til Saud – han fik lov til at tage bolden med hjem.

Asad Shah effektiv mod åbnerne med 2/14, Shabaz Shazad 2/16.


3. holdet ydede en skidt indsats mod Ishøj III, der vandt 96-82.

Ishøj bondede to mand ud – altså løbet ud af kasteren inden han afleverede - uden samvittighedskvaler – dette er en advarsel. Det er ganske simpelt usportsligt – ingen kan huske, hvornår nogen har gjort det sidst med Svanholm involveret.

Anfører Shakil Ahmed bondet ud for 16, Toke Larsen 4/19.


Juniorerne sæsondebuterede mod Ishøj, der formåede 76 efter vores indledende 137/6 (Lucky Ali 36, Musa Mahmood 22)


Et kombineret 1-2-3 hold mødte norske Holmia, der lagde ud med 68 i den første T 20 – i historien skal skrives, at Muneeb Rehman fik sit livs tre første gærder i nogen af de første overe, han nogensinde har kastet – 3 for 0. Taha Ahmed så overbevisende ud undr sine 27, Atta Ullah 24.

Det blev til nok en styrkeprøve - en T 15, hvor Rasheed Lewis toppede med 23 ud af 116. Nordmændene svarede med82