Cricket  »  Resultater  >  Junior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Junior-DM nr. 29 i sikker finalestil.

Tirsdag d. 19. september 2023 kl. 14:04 af Henrik Pfaff

Åbningskaster Eshan Karimi i sin sidste juniorkamp snuppede et gærde i hver af sine 4 tilladte overe, da Ishøj gik først til gærdet mod os i årets juniorfinale, der fandt sted i Ishøj.

Så var Ishøj 4 ude for 18 og kom sig aldrig, da vores anden spinner Harris Raswan snuppede fra nr. 6 til nr. 9 (inkl.).

Ishøj endte med 66.

Eshan tog 4 gærder for 4 og Haris 4 gærder for 19, Ahsan Rehman og Idris Alam tog sig af de to sidste.


Eshan får et af sine ofre på lbw

Vi kunne overleve et drop – vi siger ikke navnet på 'ikke griberen'


Med Adyan Hussain i vanlig aggressiv stil – og som sædvanligt ude, da han havde scoret omkring de 30, som han her nåede, og med Mustakim Aslam (12) som en mere afdæmpet åbner, faldt førstegærdet ved 42, andetgærdet ved 51 og fjerdegærdet Haris Raswan og Mateen Sarwar afsluttede festlighederne, da halvdelen af de tilladte 20 overe ar gået.


Adyan Hussain angriber


Det var ganske tilfredsstillende at vi fik sat skabet på plads, fordi vi har tabt to gange til Ishøj i den indledende turnering

Mere arbejde

Så skulle der arbejdes mere for det i den forudgående semifinale mod KB, der gik først til gærdet med 88 som resultat. 7 var ellers ude for 49, men anføreren Eshan følte sig så sikker på sin gærdeside, at hele 7 mand fik lov til at svinge armen. Måske fortrød han det lidt, da vi måtte arbejde længe for pointene ved gærdet

Der var to gærder til Eshan Karimi, Mustakim Aslam og Harris Raswan for henholdsvis 6, 5 og 18.

Vores to åbnere var ude for 24, men Harris Raswan (29 not out) og Saif Ali Alam (14) førte os nogenlunde i sikkerhed. Vi passerede i over nr. nr. 19 for 3 gærder – altså lidt snært hvad angår overforbrug.

Det var vores 29. danske juniormesterskab(same antal som seniorerne) og de er erobret følgende år

1960, 1961, 1973, 1974, 1975, 1981, 1982, 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1990, 1992, 2000, 2006, 2008, 2010, 2011, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2020, 2021, 2022 & 2023


Eshan Karimi får som ventet ”man of the final-præmien”

Juniormestrene 2023

Stående bagest fra venstre: Harris Raswan, Adyan Hussain (keeper), Eshan Karimi (anfører), Mateen Sarwar, Mustakim Aslam.
Forrest.Hamza Ssohail, idris Alam, Ahsan Rehman, Ammar Anwar, Saif Al Alam og Lion Emini