Cricket  »  Resultater  >  Junior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Rådhusmodtagelse

Søndag d. 20. november 2016 kl. 10:31 af Henrik Pfaff

Svanholms drenge og juniorer blev modtaget på rådhuset for at hædre dem for deres danske mesterskaber. Den nye borgmester Kent Max Magelund holdt talen til dem. Han har overtaget borgmesterstolen i Brøndby officielt d. 1. februar efter Ib Terp, som gik bort nogle dage før modtagelsen. Meget trist, at han ikke kunne få et længere otium

Magelund har selv en stor fortid som idrætsudøver.

Han har gennemført 12 Ironman, 51 maratonløb og var desuden den første dansker, der gennemførte de seks største maratonløb i verden; Berlin, Chicago, Boston, New York, London og Tokyo. Han har blandt andet været med til at starte Dansk Triatlon Forbund i 1984, hvor han i 23 år sad i bestyrelsen, heraf 15 år som formand.

Så det var en mand med hjerte for sport, der talte til vores mestre.

Han sagde blandet andet

De to hold, der sidder her i dag er hold nr. 78 og 79, der har vundet et dansk mesterskab for klubben siden dens stiftelse i 1956.

Af disse mange mesterskaber er hele 77 vundet, mens I har hørt til i Brøndby, hvor I nu har boet i 48 år.

I fejrer jo 60 års jubilæum i år, så selvom I har tilbragt de første 12 år på Baunehøjbanerne i Syd Vest kvarteret, så kan vi vist efterhånden godt tillade os at kalde Jer en rigtig Brøndbyklub


Alle

I fravær af Saif, der normalt rager borgmesterkæden til dig, blev det Saud Munir, der fik denne ære. Den er i øvrigt ret tung og måtte forsynes med en lille påsætning for at kunne bæres af Magelund, der ikke har samme legemlige pondus som hans forgængere Ib Terp og Keld Rasmussen, der fik lavet kæden.

Flokken

Det er altså en tung arv, I bærer rundt på. Men trods de høje forventninger har I formået at præge jeres idrætsgren med godt spil og store præstationer. Det har I opnået ved at være flittige og ambitiøse sportsfolk, og på den måde fremstår I som et godt eksempel for jeres jævnaldrende. Jeg er derfor glad for at I kan være her i dag og blive hyldet på samme vis som de tidligere hold.

Han startede med at lykønske drengene, om hvem han sagde.

I havde en helt igennem vellykket sæson. Vandt alt, hvad der kunne vindes. Først indendørs-DM, vandt Glostrups drengestævne, var flot repræsenteret ved drenge- EM-turneringen i Holland og, hvor Danmark blandt andet slog værtsnationen ogI var ubesejret i den københavnsk/sjællandske turnering

I finalen om DM på Svanholm Park stod I over for jeres evige rivaler Ishøj. I endte med at lave næsten dobbelt så mange points som dem og vandt dermed drenge-DM for tredje år i træk. Det fortæller lidt om Jeres bredde, at Sami, der ikke var en af de fire, der var på drengelandsholdet, blev man of the match og var i top både som kaster og gærdespiller.

Også juniorerne løb med det danske mesterskab i 2015.

Det er ikke så mærkeligt, at der er flere kendte ansigter mellem jer, for det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Svanholms juniorer hjemtager mesterskabet. Det er femte gang på seks det sker! Men bliv endelig ved med det. Jeg skal jeg nok finde tid i min kalender til jeres besøg.

I har været suveræne hele sæsonen med en enkelt svipser, da det gjaldt indendørs DM.

I komtil DM-finalen med en 1. plads i den indledende københavnsk/sjællandske turnering.

I finalen startede AB med 176 – en pæn score, men Jeres Saud Munir var dagens helt og scorede 81 og I endte med at vinde med 8 gærder i behold

Det siger meget om kvaliteten på holdet, at to af jeres spillere Saif Ahmad og Wahab Hashmi var med på det danske seniorlandshold, der for nyligt spillede VM-turnering i USA

Wahab har I fået i år, han tager fra Odense tre gang om ugen og har gjort store fremskridt. Jeres anfører Saif Ahmad har klubben sendt på cricketakademi i Cape Town i Sydafrika, så han må vi undvære i dag.

I har ogsåen mikroput- og miniputafdeling og Jeres miniputter også blev danske mestre – men det er et uofficielt mesterskab, så de er her ikke i dag – men tillykke også med dem – det tyder jo på, at jeg skal møde Jer mange år endnu.


Sami har samme egenskab som hans bror Saif Ahmad – at være midtpunkt

To kommunalfolk Kent Magelund og Søren Henriksen har noget at tale om. I baggrunden Osman med hans plejeforældre, der lyste af stolthed over ham og fortalte begejstret borgmesteren om, hvordan vi havde taget mod Osman


Til Svanholms trænere og ledere vil jeg gerne sige, at kommunen er stolt over, at I år efter år også magter at være arrangører af store internationale arrangementer. Der var internationale kampe i mange aldersgrupper på Svanholm Park i næsten hele juli.

Også på skoleområdet yder I en stor frivillig indsats. I har sammen med kommunen arrangeret skoleidrætsdage, hvor næsten samtlige 4. klasserne besøger Svanholm Park og her i efteråret har skolerne besøgt Jer adskillige dage i forbindelse med Brøndby i bevægelse. I har derudover indledt et samarbejde med Brøndbyvester Skole, om et forløb med undervisning i cricket i idrætstimerne og Jeres trænere har besøgt skolen adskillige gange.

I forvejen laver I et kolossalt ungdomsarbejde og tager Jer af nogle af de drenge, som ellers ikke finder vej til idrætsklubberne.

– så lad mig afslutningsvis endnu en gang gratulere jer alle og sige tillykke med endnu to danske mesterskaber.