Cricket  »  Resultater  >  Junior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Så fik vi vores revanche – DM til Svanholms juniorer

Onsdag d. 26. februar 2020 kl. 17:59 af Henrik Pfaff

Køge vandt både inden- og udendørs-DM hos juniorerne sidste år og KB’s juniorhold er stærkt forstærket, så der var lagt op til en god og jævnbyrdig afslutning på indendørssæsonen hos juniorerne, da de tre hold plus Ishøj mødtes i Schnekloth-Hallen til DM-finalespil.

Stævnet holdtes noget utraditionelt så tidligt på sæsonen og uden forbindelse med drenge- og lilleputkampene, fordi tre af vores juniorer Lucky, Musa og Abdullah skal med landsholdet til Australien og Malaysia.

Turneringen gik som planlagt. Resultaterne magede sig således, at Svanholm og Køge mødtes til sidst i ubesejret tilstand.

Det blev en flot finale, så vi tager omtalen af den, førend de øvrige kampe.

Svanholms tre esser Musa Mahmood, Lucky Ali og Abdullah Mahmood præsterede alle. Lucky hurtigst scorende med flot kontrol over, hvad han foretog sig (i øvrigt både med bold og bat) efter en for ham tidlig exit i en tidligere kamp. Musa Mahmood også næsten maksimum og broderen Abdullah Mahmood holdt ligesom i de andre kampe sammen på holdet (og gik slet ikke), da det begyndte at rasle. 142 blev det til med formentlig afgørende 20 i den sidste over.

Køge var ganske godt med, holdt ca. 10 i overen efter at to af vores kastere havde været i stand til at lade modstanderne score 36 i to overe.

Men stadig – da der manglede 3 overe skulle Køge score omkring 50 – de panikkede, Abdullah tog 2 gærder (for 7) i en over og Lucky kastede eminent og endte med 3 for 15 – flotte cifre i en indendørskamp.

Vi var i øvrigt ubesejrede i den indledende turnering

Vores første kamp var mod nr. 4 i den indledende turnering Ishøj, som vi fik ud for 55. Vores halvleg startede med en forskrækkelse, da to af ”stjernerne” kom ud hurtigt. Men Lucky og Abdullah holdt skuden oven vande og vi passerede på ca. 5 overe for tabet af 2 gærder.

Anden kamp et arvefjendeopgør mod KB, som råder over de tre juniorer, der har forladt os Sami Ahmad, Aqdus Rakman og Moiz Akhtar plus de to meget lovende sønner af Aftab Ahmed (engang Nørrebros store stjerne). Så altså et godt hold, der gav os problemer.

For eneste gang Lucky ude og da to andre også kom ud for småpenge tegnede det dystert. Men brødrene Musa og Abdullah Mahmood spillede overmåde koncentreret - Abdullah det bedste han har leveret indendørs nogen sinde og vi endte med 107, hvilket er en la la score både indendørs og udendørs.


Abdullah Mahmood in action

g.

Billedet er ikke noget særligt og batføringen uskøn, men det er lidt historisk. Lucky bliver grebet ud mod KB for 3. 

Han går ellers stort set aldrig!


Sami holdt et godt tempo for KB, men løb tør for makkere og KB ude for 88. Da det så værst ud for os bragte vi vores joker, vores lille nye afghaner Ehsan Karimi i spil og han gjorde det flot med 1 gærde for 12 på 2 overe.


KB på vej mod at kollapse og træner Zishan Shah kommer ind for at deltage i jublen


Svanholms handsker gik til Lucky Ali og turneringens man of the tournament taske til Abdullah Mahmood for en flot præstation i alle kampe.


Der var faktisk tre svanholmere – eller ex svanholmere, der blev begavet. Abdullah, man of the tournament, 

Lucky med handskerne og Moiz Akhtar, nu KB, ex Svanholm med KB’s handsker

Vinderne

Stående fra venstre. Vores trofaste supporter og nye medlem Ali Hassan Khan, Adyan Hussain (keeper), 

Taemur Baig, Abdullah Mahmood (anfører), Zishan Shah, træner, Harris Raswan.

Knælende Wahid Mahmood, Saaid Zethi, Lucky Ali, Musa Mahmood og Ehsan Karimi. Liggende Asan Rehman (skadet).



Resultaterne

Ishøj 55 tabte til Svanholm 56/2 (Lucky Ali 21x).

Kamp 2.

KB 78 tabte til Køge 81/0..

Kamp 3.

KB 97 vandt over Ishøj 70.

Kamp 4.

Ishøj 88 tabte til Køge 91/3 .

Kamp 4.

Svanholm 107 (Musa Mahmood 43x, Abdullah Mahmood 39x) vandt over KB 88 , Lucky Ali 2/24).

Kamp 5

KB 97 vandt over Ishøj 70

Kamp 6

Svanholm 152 (Lucky Ali 42x, Musa Mahmood 37x, Abdullah Mahmood 28x vandt over Køge 102 ( Lucky Ali 2/15, Abdullah Mahmood 2/7).

Konklusion. Selv uden jysk deltagelse – der findes ikke juniorhold i Jylland – er der masser af talent og god kvalitet over, hvad vi så de fire hold præstere.