Kære klubber, klubkontakter og dommere mv.Søndag d. 29. marts 2020 kl. 15:21 af Henrik Pfaff |
Corona har lagt sig som en stor uvis dyne over os – og vi kan på nuværende tidspunkt kun gisne om, hvornår det igen vil være muligt at samles omkring aktiviteter i vores dejlige sport. Om den nuværende ”deadline” til efter påske holder, eller den bliver yderligere udskudt….? Og hvordan vil hele Danmark blive åbnet op igen og i hvilket tempo og rækkefølge vil det igen blive praktisk muligt at spille? Fritidsaktiviteter og skoleområdet vil ifølge nogle eksperter være det sidste, som bliver ”normaliseret”, da disse områder stadig vil rumme størst risiko for opblussen af epidemien. Andre slår til lyd for, at der vil være en hurtig ”normalisering” på netop disse områder af hensyn til befolkningens almene velbefindende. Vi ved det simpelthen ikke på nuværende tidspunkt – og må alle væbne os med tålmodighed nogle uger endnu! Turneringsstart Til gengæld ved vi, at turneringsstarten i år indtil videre erUDSAT for ALLE rækker. De første kampe skulle være afviklet i slutningen af Påsken, men er altså ”karantæneramt”. Når situationen på et tidspunkt er mere afklaret, vil Turneringsudvalget vende tilbage til jer med oplysninger om, hvordan turneringen 2020 forventes gennemført ud fra de givne muligheder. Helt afhængigt af ”forventet mulig opstartsdato” vil der givet være flere scenarier for at gennemføre sæson 2020 med mest muligt cricket for alle tilmeldte hold. Vi har altså en klar force majeure situation. |