Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Mads Henriksens flotteste 1. holds halvleg - Og andetholdet bankede bolden i luften

Søndag d. 25. maj 2014 kl. 23:08 af Henrik Pfaff

Gærdespillerne står i kø på 1. holdet i øjeblikket for at vise deres værd, og da Amjad Khan – selv med bistand-- har svært ved at vinde lodtrækninger og vores kasteangreb er gennemtrængende – er mange blev skuffet fordi de ikke er kommet til fadet, da de totaler, vi har skullet passere har været mådeholdne.

Mads Henriksen fik sin chance på en pragtfuld lørdag hjemme mod Herning, Vi skulle passere Hernings indledende 140 og vi havde mistet Zishan Shah og landsholdshelten Zameer Khan for 36.

Så havde Mads Henriksen og Hamid Shah noget af den flotteste og teknik korrekte vindende trediegærdestand, som tænkes kan. Alt fungerede for de to. Gærdespillere med overskud stepper frem og møder bolden i opspringet, ser den så godt, at de ikke er bange for at blive stokket ud og det gjorde de to og dræbte dermed alt hvad der var af spin, selvom Hernings gamle mester Lejf Slebsager foldede sig ud og dog var i stand til at lægge en dæmper på de to.


Mads tager imod hyldest på vejen ud

Lejf Slebsager i sin sikkert sidste optræden på Svanholm Park får fjernet Zameer Khan på en kant fra et cut

Billede 5. En gærdespiller, der ser bolden. Hamid stepper et par meter frem foran slaggrænsen og angriber


Amjad som anfører bragte hele 7 mand ind i kasteangrebet. En Zishan Shah, der tidligere ikke kunne kaste en over uden at levere et par udenoms har Amjad nu fået rettet, så han kaster upåklageligt.

Amjad selv var en konstant trussel, men blev dog kun belønnet med 1 gærde for 18 på 7 overe Basit, der fik at vide, at han skulle på fitness og slankekur for t holde sin landsholdsplads, virkede præcis (3/16 å 7 overe) og Saad fik 2 for 19.


Amjad er altid mand for en god appel

Gærdespilleren på vej ud. Dommer mente dog ikke han havde ramt bolden. Svanholm holder “krisemøde”.


Vi ser frem til at få besøg af Glostrup på torsdag Kristi Himmelfartsdag kl. 10.00 på Svanholm Park


2. senior måtte indse, at live i divisionen ikke er helt så nemt som de to kampe mod Taastrup kunne antyde.

Vi snupper Peter Powers referat fra kampen i Esbjerg

IEsbjerg var Svanholm2 på besøg og under kampen sagde Esbjergs mangeårige tavlepasser Hr. Holmboe, at han ikke kunne forstå hvordan Svanholm var ubesejret efter kun havde lavet 128 ved gærdet, hvoraf de sidste 30 skyldtes en sidste gærdestand. Svanholm tæskede bolden i luften og uheldigvis blev ofte grebet ud. Til gengæld kunne de svanholmske kastere svinge med bolden og skabte problemer for Esbjergs gærdespillere og arbejde for regnskabsførerne med de mange udenoms. Esbjergs anfører Kasper Rubin var den som holdt sammen på halvlegen og med 45* styrede Esbjerg til en gevinst på 4 stående gærder, men presset.

Vi skal tilføje at vi leverede 32 udenom. Vores hovedkastere kunne ikke styre, at bolden svingede og slet ikke, når det skete mod en venstrehånds gærdespiller. Så der er noget at øve sig på.