Mads strålede under vanskelige baneforhold mod KBTirsdag d. 4. august 2020 kl. 14:31 af Henrik Pfaff |
KB har ikke fået deres bane i orden endnu, så de havde henlagt T 20 kampen mod os til AB, hvor man ved, at pitchen er ”usikker”. De kunne have bedt os om at stille bane til rådighed, men det skulle de ikke have noget af, skønt de ellers ikke har været blege for at låne den, når de har spillet mod andre. Så T 20 kampen blev gennemført under vanskelige baneforhold. Så meget desto mere strålede Mads Henriksen. Da han kom ind, havde vi mistet 3 gærder for 9, men efter en rolig start angreb han og endte med 50 på 25 bolde med Zishan Shah i en supporting rolle med 32 not out på 47 bolde. Wahab Hashmi - en firer, foto Peter Power wahab Hashmi bowlet - foto Peter Power Mads slår en sekser - foto Peter Power Mads Ude - foto Peter Power Da Lucky Ali kom til gærdet, var der halvanden over tilbage og på næstsidste overs sidste bold råbte KB’s anfører Aftab Ahmed ”hold ham inde” eller noget i samme retning. Det besvarede Lucky med to seksere og to firere og derved endte vi med 145 i stedet for de 125, som totalen var efter 19 overe. Meget vigtige points Amjad Khan holdt sammen på KB’s gærdeside, der endte med at producere 127/8. 2/24 til Hamid Shah, 2/28 til Mads. Madsbowler Aniique Uddin, foto Peter Power Onsdag spillede vi hjemme mod Hvidovre, hvor vi startede med 143/6. Igen svigtede toppen, men vi havde keeper Wahab Hashmi med 60 not out og tidligere i halvlegen Adnan Akbal med 30. Forholdene blev umulige, da Hvidovre havde omkring 70/4 4 i den 15 overe. Det styrtregnede og var nærmest kuldegrader. Dommerne forlangte vi afsluttede kampen og det skete med et par slowbowlere, der blev dyre under forholdene, så Hvidovre endte med 122/8 (Hamid Shah og Musa Mahmood begge 2/23) . Dermed fører vi T 20 øst og er sikker på, at komme med i slutspillet. Afbudsramt 2. hold Andetholdet havde fem afbud til udekampen i Esbjerg, hvor en af reserverne Moez Raza bar den beskedne halvleg på 114 med 40 not out.Said Alam 23. Ved Esbjergs total 48/2 blomstrede anfører Said Alam og tog i hurtig rækkefølge 4-5 gærder (for 31 i alt). Vi havde 8 esbjerg-gærder ude for 68. Desværre havde Esbjerg Frederik Klokker, derbattede holdet gennem vanskelighederne og Esbjerg endte med at passere for 8 gærder. Asad Shah 2/26. Tredieholdet var totalt smadret af afbud til 1. og 2. holdet plus egne afbud, så det var realistisk set et 4. senior, der lod Bella starte med 210/5. Den lille drengespiller Ehsan Karimi kastede 7 gode overe for 26. Vi selv lavede 116. Waqas Ali 60. Næste uge Næste søndag møder 1. holdet hjemme Soranerne og 3. holdet Ishøj 3 |