Da Sami blev kattekongeMandag d. 6. februar 2012 kl. 20:15 af Henrik Pfaff |
Som sædvanlig ved denne tid indbød Glostrup til fastelavnsstævne for miniputter og som altid var der fin tilslutning. Otte miniputhold dukkede op – vi kom med to af dem. Kampene førte man ikke regnskab over, men noteret blev det, at vores Sami Ahmed blev kattekonge. Her er noget, vores superstatistiker Morten Petersson ikke har styr på. Vores kattekonger gennem tiderne. Sidste år var det i hvert fald Fahad, som også var med i år – dog uden samme tøndeheld. Tak til Glostrup for en fin formiddag
Sami fra Svanholm (tv.) og Emre fra Køge blev kattekonger
Manererne har man tillagt sig selvom man kun er 6 år. Svanholms Harris er utilfreds med dommer Sonnich Thacker
En af tvillingerne Mahmood bearbejder tønden med David Borchersen som tøndemaster
En glostrup-kaster, der sigter højt og en svanholm-gærdespiller, der rammer
Alle 8 hold samlet under Glostrups fastelavnsstævne. Svanholm havde to hold med. De kan findes her. |