Cricket  »  Resultater  >  Miniput
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm Park en redningsstation - To miniputhold med ved DM med forhindringer

Søndag d. 25. september 2011 kl. 22:11 af Henrik Pfaff

En sidste øjebliksredningsaktion fra Esbjerg og Svanholm reddede årets miniputafslutning fra kuldsejling. Så sent som torsdag meddelte Fredericia, at klubbens bane ikke kunne anvendes, fordi byggearbejder og en heftig sæson havde gjort den til en pløjemark og at det stævne, som miniputterne har, ser frem til hele året, derfor måtte aflyses.

Esbjerg skrev straks en mail til forbundet og gav udtryk for, at det ikke kunne være rigtigt – og at klubben gerne ville stille sig til rådighed.

For de københavnske hold var det imidlertid lige en tak for uoverskueligt at køre frem og tilbage en enkelt dag til Esbjerg med en hoben uregerlige unger, så stævnet blev delt op i en øst og vestafdeling, hvor 8 hold mødtes i Esbjerg og 8 hold på Svanholm Park delt op i grupper med 4 i A- og B-rækker.

Vi stablede med få timers varsel et ekstra hold på benene, så alle vores helt nye også kunne være med og vi havde i alt 14 miniputter med - delt op i to hold – den eneste klub østpå med to hold.

Vejret var med stævnet – meget behageligere endmange dage i den rigtige sæson – og der blev spillet parcricket, så det var en fryd.
Der var præmier og pizza til alle.

I København vandt KB A-rækken efterfulgt af AB, Svanholm og Albertslund. Køge vandt B-rækken foran Glostrup, Nørrebro og Svanholm. Vores nye folk vandt ingen kampe i B-rækken, men fik ligesom alle de andre alligevel præmier og pizza.

Tak til vores trænere Taha Ahmed og Sonnich Thacker samt til Zameer Khan, Said Alam og farmand Jamshid Alam, der alle med kort varsel var med til at få lavet fire baner, få stævnet til at køre og få bespist alle deltagerne.



Det er svært at ramme dem i legsiden



Oliver og Jonas batter. Træner Sonnich Thacker er dommer



Jonas snupper en AB' er



Wahid kaster



Gærdefald - det giver et fradrag på tre points



Svanholms 2.hold fik bronze i B-rækken



Svanholms 1. hold, der fik bronze i A-rækken



Alle deltagerne med deres præmier - der var til alle



Og så var der pizza til alle